Brun legetøjsbamse på en grøn beton baggrund samt teksten

Genbrugsdag og åbning af nyt Gi' & Ta'

Lørdag d. 25. maj fejrer vi genåbningen at et nyt og forbedret Gi’ & Ta’ på Hammel genbrugsplads.

I vores nye Gi' & Ta' hal har du stadig mulighed for at give dine genbrugsting væk - enten til borgere eller foreninger - og tage genbrugsfund med hjem.

Du kan også besøge vores nye værksted Reparatoriet. Her kan du istandsætte, reparere og upcycle gamle ting til nyt. Vi har værktøj og dimser og dutter klar til rådighed.

Så tag familien, venner og/eller naboen med, og fejr en dag i genbrugets tegn sammen med os.

På genbrugsdagen kan du opleve:

Åbningstale og klip af snor kl. 10: Søren Frandsen, bestyrelsesformand i Favrskov Forsyning, holder en tale og åbner officielt ind til Gi’ & Ta’, hvor du kan finde lækkert genbrug i den nye hal.

Repair Café Hammel – hele dagen: Repair Caféen kommer, og kan hjælpe med at reparere dine ødelagte ting. De kan reparere (næsten) alt fra elektronik til legetøj til tøj. Tag dine ting med og få hjælp og tips til at få dem fixet.

Kreaværksted i Reparatoriet – hele dagen: Test vores nye Reparatorie af med dine børn – her laver vi nemlig nye ting ud af genbrug. Lav en snekugle eller pynteopbevaringskrukke ud af gamle syltetøjsglas. Vi har glas, men tag også gerne selv et med. Så hjælper vi med lim og dutter og kreative input.

Gør et genbrugsfund hos de lokale genbrugsbutikker – hele dagen: Folkekirkens Nødhjælp Hammel og Aarhus Klunserne kommer og sælger gode genbrugsskatte og genbrugstøj.

Pandekagebil, kaffe og saft - hele dagen: Aarhus Sweet Food serverer gratis pandekager, og der er kaffe og saft på kanden.

Udstillinger og konkurrence: Du kan se vores nye udstilling om affald, se vores nye koncept med ”udlånskasser” til fester og være med i en genbrugskonkurrence, hvor du kan vinde en gavepose med genbrug og godter til en værdi af 500 kr.

Det praktiske:

Hvor: Hammel Genbrugsplads

Hvornår: Lørdag d. 25. maj kl. 10:00 – 14:00

Parkering: Langs hegnet udenfor pladsen

Pris: Arrangementet er gratis

 

Det nye Gi’ & Ta’ er en del af projektet Circular Economy Beyond Waste, der er støttet af EU’s LIFE pulje. Læs mere om projektet Circular Economy Beyond Waste

Tre logoer der har reference til projektet

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA og Google Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder .

Jeg giver hermed samtykke til, at Favrskov Forsyning A/S må sende mig elektroniske nyhedsbreve. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at afmelde nyhedsbrevet. Dette kan gøres via link nederst i nyhedsbrevet. Læs Favrskov Forsynings privatlivspolitik.