Person med kompostjord i hænderne

Kompost

Ikke alt mad- og haveaffald behøver at ende i en affaldsbeholder eller på genbrugspladsen

Kompost er nemt og billigt at lave derhjemme - samtidig er det bedre for klimaet, hvis du beholder "affaldet" derhjemme.

Kompost bruges til jordforbedring og kan gøde de planter, der har brug for flere nærringsstoffer i haven. Komposten kan du selv lave af grønt madaffald og haveaffald. Affaldet nedbrydes af mikroorganismer som svampe, bakterier, orme og insekter - så får du en lækker humusrig jord, du kan sprede, hvor der er behov.

Åben eller lukket kompostering

Det allernemmeste er at lave en åben kompostbunke. Her kan du smide haveaffaldet, så du slipper for at køre det på genbrugspladsen. Du kan placere komposten i et hjørne af haven og eventuelt bygge et skjul eller en ramme til bunke. Du kan lægge både kviste, blade, stauder, nedfaldsæbler og andet grønt i bunken. Men klip gerne grene i mindre stykker. Det kan nemlig tage op til flere år, før affaldet er omsat og blevet til humus. Vil du undgå rotter, skal du undlade at lægge grønt madaffald i bunken og kun bruge den til haveaffaldet.

Har du derimod en aflukket kompostbeholder kan du både kompostere have- og grønt madaffald (undgå kød- og mejeriprodukter). Sørg dog for at beholderen lukker helt tæt, så rotterne ikke kan klemme sig ind og mæske sig i det lækre måltid! For at få en optimal omsætning i beholderen, bør du købe kompost-orme, der kan hjælpe til med nedbrydningen.

Uanset om du har en åben eller lukket kompost, er det vigtigt, at den hverken er for våd eller tør. Derudover er det en god idé at vende affaldet rundt, så det er ligeligt fordelt, og der ikke opstår lommer af samme type affald.

 

Det kan du kompostere

 Blade

 Nedfaldsæbler

 Gamle stauder og visne planter

 Hækafklip (klip gerne i mindre stykker)

 Grønt madaffald, f.eks. gulerodsskræller eller æbleskrog (dog kun i lukket kompostbeholder)

 

Det bør du undgå at kompostere

X Ukrudt

X Planter med sygdom

X Kød og mejeriprodukter (sorteres som madaffald)

 

 

 

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA og Google Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder .

Jeg giver hermed samtykke til, at Favrskov Forsyning A/S må sende mig elektroniske nyhedsbreve. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at afmelde nyhedsbrevet. Dette kan gøres via link nederst i nyhedsbrevet. Læs Favrskov Forsynings privatlivspolitik.