Affaldstømning og åbne genbrugspladser på helligdagene i maj
07. maj 2026
Der tømmes affald som normalt på både Kristi himmelfartsdag torsdag den 14. maj og 2. pinsedag mandag den 25. maj.
Det betyder, at der ikke er forskydninger i affaldstømningen, og at dine tømmedage følger din normale tømmekalender.
Du kan se dine tømmedage på vores hjemmeside eller i app’en Affald Favrskov.
Bemærk, at indsamlingen først begynder kl. 8.00 på begge helligdage.
Kundetelefon og personlige henvendelser
Vores kundetelefon er lukket både Kristi himmelfartsdag torsdag den 14. maj og 2. pinsedag mandag den 25. maj. Det samme gælder fredag efter Kristi Himmelfartsdag samt på Grundlovsdag.
Der er samtidig lukket for personlige henvendelser i vores administration.
Du er meget velkommen til at kontakte os på e-mail. Så besvarer vi din henvendelse hurtigst muligt:
- forsyning@favrskovforsyning.dk
- affald@favrskovforsyning.dk
- spildevand@favrskovforsyning.dk
Drejer det sig om henvendelser om affald, kan du også benytte vores selvbetjening (link til selvbetjening) eller app'en Affald Favrskov.
Åbningstider på genbrugspladserne
Genbrugspladserne holder åbent begge helligdage med følgende åbningstider:
- Hadsten: kl. 9.00-15.00
- Hammel: kl. 7.00-20.00 (bemandet åbningstid kl. 9.00-15.00)
- Hinnerup: kl. 9.00-15.00
- Hvorslev: kl. 7.00-20.00 (bemandet åbningstid kl. 9.00-15.00).