Forskelligt værktøj hænger på en grøn væg

Workshops i Reparatoriet

– Dit værksted på Hammel Genbrugsplads

I første halvår af 2025 afholder vi spændende workshops med fokus på genbrug og reparationer i Reparatoriet på Hammel Genbrugsplads. Kom og træn dine genbrugsmuskler sammen med dine venner, din nabo eller din familie.

Alle workshops er gratis.

Vi glæder os til årets første workshop i Reparatoriet på Hammel Genbrugsplads! I vinterferien inviterer vi nemlig alle børn og deres forældre til at bygge eventyrlige skraldeskulpturer.

Der skal faktisk ikke så meget til ud over noget skrald, lim og fantasi til at bygge skøre og sjove skulpturer. 

Vores dygtige genbrugsvejleder vil guide, inspirere og vise hvordan man laver sin helt egen skulptur. Vi har materialer og grej klar til alle!

Vi byder som sædvanlig på kaffe, snacks og saft.

 

Står støvsugeren og samler støv, fordi den ikke virker? Er fjernbetjeningen til den elektriske bil i stykker? Eller lyner lynlåsen ikke mere?

Så kom til Reparationsworkshop den 22. marts, hvor Repair Café Inside Hammel og Repair Café Hinnerup kommer på besøg i Reparatoriet og hjælper med reparationer og vejledning.

Program:

  • Kl. 10:00: Intro til reparation og fejlfinding. Her samles vi om bordet, og du får en intro til, hvordan du selv kan fejlfinde og undersøge reparationer. Medbring egne ting til reparation.

    Kræver tilmelding til: jonp@farskovforsyning.dk senest 19. marts.
     
  • Kl. 10:30 – 12:00: Åben pop up – Repair Café. Kom med dine ting og få hjælp til at få dem repareret. Ingen tilmelding.

Der er næsten ingen grænser for, hvad der kan fikses: Køkkenmaskiner, legetøj, havemaskiner, tøj osv.

Det er dog langt fra sikkert, at der er de nødvendige reservedele klar på dagen. Tag derfor gerne dem med, hvis du ved, hvad der skal fikses. Tag også selv en lynlås med, hvis du skal have skiftet den - og fjern gerne lynlåsen inden, du møder op, da det godt kan tage noget tid at sprætte den op.

Der er ikke mulighed for at få repareret PC’ere, mobiltelefoner, tablets, fjernsyn.

Vilkår:

  • Fixere forsøger at reparere de indleverede genstande, men kan ikke holdes ansvarlig for det endelige resultat.
  • Vi gør opmærksom på, at det indleverede kan blive returneret i samme eller forværret stand.
  • Derudover gælder alle vilkår fra Repair Cafe Danmark: https://repaircafedanmark.dk/om/regler-og-ansvar/

Vi får besøg af Danmarks Naturfredningsforening, der viser og lærer os, hvordan man bygger fuglehuse af genbrugstræ fra genbrugspladsen.

Dagen er for både børn og voksne - der er børneværktøj til rådighed, så alle kan være med, når de frivillige fra DN guider os.

Vi serverer kaffe, kage og saft på dagen.

Du er velkommen til at tage egne materialer med, men vi har også masser af værktøj og træ.

Dit fuglehus får du selvfølgelig med hjem, så det kan hænges op, og nogen kan flytte ind - pip pip!

Det vil som udgangspunkt også være muligt at bygge insekthoteller og andre redekasser.

På havedagen kommer der til at være flere forskellige aktiviteter på genbrugspladsen - både for børn og voksne!

  • I Reparatoriet kan du male og dekorere gamle urtepotter, der trænger til at blive shinet op og få nyt liv. Vi har alle materialer klar og selv de små kan være med. 
  • Vi får besøg af den økologiske haverådgiver, Mia Stochholm, som vil guide i at så frø i hjemmeblandet jord og snakke om, hvordan havens mange ressourcer kan gavne biodiversiteten - potte og plante får du med hjem!
  • Arne Bay Madsen, der er lokal bæredygtighedsentusiast vil fortælle om kompostering og give tips og ideer til kompost og andre bæredygtige emner. 

Det vil også være muligt at bytte planter i vores plante-bytte-kasse og lære at folde en frøpose. Vi ses!

Vi får igen besøg af Lone fra Lones Møbelpolstring i Hobro! Ved sidste workshop blev pladserne revet væk og flere var på venteliste. Derfor tilbyder vi nu endnu en omgang møbelpolstring.

Lone lærer os, hvordan man fjerner gammelt betræk, klipper nyt stof, skærer skum til og selvfølgelig også hvordan man hæfter det hele på!

Mange gamle stole kan få et nyt liv med en ompolstring. Du er velkommen til selv at medbringe materialer, men vi har også stole, stof og værktøj på lager.

Tilmelding skal ske til: soto@favrskovforsyning.dk 

Logoer til henholdsvis EU projekt Circular economy beyond waste og til Favrskov Forsyning

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA og Google Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder .

Jeg giver hermed samtykke til, at Favrskov Forsyning A/S må sende mig elektroniske nyhedsbreve. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at afmelde nyhedsbrevet. Dette kan gøres via link nederst i nyhedsbrevet. Læs Favrskov Forsynings privatlivspolitik.