Mød kandidaterne

Kandidat til forbrugervalg til bestyrelsen i Favrskov Spildevand

Hans Peter Amstrup

Stem på mig som forbrugerrepræsentant i Favrskov Spildevands bestyrelse. Jeg mener, at det er en stor fordel med en repræsentant, der har erfaring fra spildevandsbranchen og kan se tingene fra forbrugerens side. 

Med 28 år som udførende kloakmester er jeg klar til at være med til at træffe beslutninger, der rækker langt frem i tiden – færre overløb og fornuftige løsninger, hvor miljø, drift og økonomi fungerer.   

Foto af Mogens Lindhard, der er kandidat til forbrugervalg 2025

Mogens Lindhard

Mit navn er Mogens Lindhard jeg er 61 år og uddannet Teknikumingeniør. Jeg er gift med Rikke og sammen har vi 3 voksne børn.

Jeg har 30 års erfaring fra Grundfos, hvor jeg som leder har haft ansvar for bl.a. produktion, bæredygtighed, CSR og socialt ansvar. Nu bruger jeg min tid, erfaring og kompetencer professionelt i bestyrelser, råd og repræsentantskaber.

Jeg vil arbejde for at Favrskov spildevand er rustet til en fremtid med risiko for ekstreme vandmængder, terror og cyberkriminalitet.

Rasmus NIelsen, der er kandidat til forbrugervalg til bestyrelsen i Favrskov Spildevand

Rasmus Holm Nielsen

Jeg bor i Lerbjerg sammen med min kone og vores lille barn. Jeg arbejder hos en lokal kloakmester og har erfaring med spildevand samt de udfordringer, der følger med driften.

Jeg brænder for grønnere og mere driftssikre løsninger og for at sikre en ansvarlig forvaltning af vores fælles ressourcer. Jeg er motiveret og klar til at tage ansvar for et fremtidssikret spildevandssystem i Favrskov.

Dorthe Gårdbo, der er kandidat til forbrugervalg 2025

Dorthe Gårdbo

Jeg brænder for at skabe bæredygtige, driftssikre og forståelige løsninger i Favrskov Spildevand.

Jeg har arbejdet med energibranchen i 19 år og har solid erfaring med ledelse, strategi, kommunikation og lokal bestyrelsespraksis.

Jeg vil arbejde for ansvarlige investeringer, bæredygtig drift, tydelig borgerdialog og beslutninger, der både gavner miljøet og forbrugerne.

Mathilde Damsgaard, der er kandidat til forbrugervalg til bestyrelsen i Favrskov Spildevand

Mathilde Kirk Damsgaard

Jeg stiller op som forbrugerrepræsentant for at bidrage til en grøn udvikling, en klog håndtering af vores aftryk på naturen og langsigtede løsninger på regnvand. 

Jeg vil arbejde for gennemsigtighed, fællesskab og bæredygtige beslutninger i Favrskov Spildevand. Som ledelseskonsulent i en it-fagforening bidrager jeg med erfaring med analyser, bestyrelsesunderstøttelse og interessevaretagelse.

Henning Stabell, der er kandidat til forbrugervalg til bestyrelsen i Favrskov Spildevand

Henning Stabell

Mit navn er Henning Stabell, jeg bor i Hammel og er uddannet afløbsingeniør. 

Jeg brænder for bæredygtige løsninger, der beskytter naturen og vores nære vandmiljø. 

Spildevand og kloakker er en vigtig del af infrastrukturen, og jeg ønsker at bidrage med faglig indsigt og engagement til Favrskov Spildevands arbejde med miljø, klima og forsyningssikkerhed.

Erling Stoltze, der er kandidat til forbrugervalg til bestyrelsen i Favrskov Spildevand

Erling Stoltze

Jeg er uddannet bygningsingeniør og har arbejdet en del med ventilation, indeklima og luftrensning. 

Jeg har bestyrelseserfaring fra Stjær Borgerforening (Skanderborg Kommune), hvor jeg var formand i otte år, samt fra Skjød Borger- & Idrætsforening, hvor jeg var formand fra 2017 til 2025. 

Jeg er meget projektorienteret og arbejder målrettet for at få det bedst mulige ud af de opgaver, jeg beskæftiger mig med.

Theis Andersen, der er kandidat til forbrugervalg til bestyrelsen i Favrskov Spildevand

Theis Raaschou Andersen

Jeg hedder Theis Andersen og jeg bor i Hadsten. Jeg er uddannet hydrogeolog og har i mere end 15 år arbejdet med samt undervist og forsket i klimatilpasningsløsninger og vandteknologi.
 
Jeg stiller op til bestyrelsen i Favrskov Spildevand, fordi jeg ønsker at bidrage med min viden, mit netværk og min erfaring til en robust, langsigtet og grøn håndtering af vores regn- og spildevand. 

Merete Baastrup, der er kandidat til forbrugervalg til bestyrelsen i Favrskov Spildevand

Merete Baastrup

Fra hver vores matrikel kan selv den mindste indsats for miljøet være værdifuld. Det har altid været vigtigt for mig at gøre min lille indsats, så det samlede aftryk bliver bare en lille smule bedre.  

Nu vil jeg gerne prøve kræfter med at gøre en større indsats. Ikke globalt men som forbugerrepræsentant i bestyrelsen for Favrskov spildevand. Vil du hjælpe mig? Så stem på mig 3.-17. december.

Anders Petersen, der er kandidat til forbrugervalg til bestyrelsen i Favrskov Spildevand

Anders Petersen

Rent vand er grundlaget for naturen - også i Favrskov.

I Danmarks Naturfredningsforening arbejder jeg med Den Grønne Trepart, som bl.a. handler om renere vand:

  • Bæredygtige løsninger på regnvand der stadig presser rensningsanlæggene – f.eks. lokale grønne vådområder.
  • Tilstrækkelig kapacitet til spildevandsrensning. 
  • Solide løsninger på at fjerne kemi i spildevandet – PFAS, medicinrester, etc.

Lasse Dahl SørensenKandidat til forbrugervalg til bestyrelsen i Favrskov Spildevand

Lasse Dahl Sørensen

Jeg vil repræsentere borgerne, sikre grøn omstilling og ansvarlig drift.

Jeg vil sikre borgerens stemme med fokus på, hvordan vi gør det bedre. 

Den grønne omstilling er vigtig og her vil jeg være med til at sikre, at vi arbejder i en mere miljøvenlig retning.

Anita Bak, der er kandidat til forbrugervalg til bestyrelsen i Favrskov Spildevand

Anita Jane Dynd Bak

Jeg brænder for klima, miljø og sundhed og vil arbejde for, at Favrskov Forsyning tænker bæredygtigt i alt fra regnvand til spildevand. 

Jeg tror på fornuftige løsninger, der gavner både mennesker og natur, og jeg går til opgaver med engagement, troværdighed og blik for mange perspektiver.

Jeg vil være en aktiv stemme for grøn udvikling og samarbejde.

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA og Google Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder .

Jeg giver hermed samtykke til, at Favrskov Forsyning A/S må sende mig elektroniske nyhedsbreve. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at afmelde nyhedsbrevet. Dette kan gøres via link nederst i nyhedsbrevet. Læs Favrskov Forsynings privatlivspolitik.