Spørgsmål og svar

I fremtiden vil mængden af spildevand stige som følge af by- og erhvervsudvikling. Samtidig stilles der skrappere krav til, hvor grundigt spildevandet skal renses, før det ledes ud i naturen. Det gælder både rensning af organisk stof og næringssalte samt nye krav om at fjerne miljøfarlige stoffer som medicinrester, tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer. Denne ekstra rensning kaldes det 4. rensetrin.

Hvis der ikke etableres et fælles centralrenseanlæg, skal de nuværende renseanlæg hver især renoveres og udbygges for at leve op til de nye krav. Flere af anlæggene ligger tæt på byområder, fx Hadsten Renseanlæg, hvor en udbygning vil være både vanskelig og dyr. Andre anlæg udleder til sårbare vandområder, hvor øget udledning ikke kan tillades.

En løsning med separate udbygninger på de nuværende renseanlæg kan ligeledes begrænse kommunens muligheder for udviklingen af byer og erhverv.

Med EU’s Byspildevandsdirektiv fra 2025 er det besluttet, at alle større renseanlæg i Danmark over 10.000 PE* frem mod 2045 skal etablere et 4. rensetrin. Allerede i 2026 er fem renseanlæg i Danmark i gang med at etablere den ekstra rensning.

* PE står for personekvivalenter. Det er en måde at beskrive, hvor meget spildevand et renseanlæg kan håndtere. PE kan forstås som et mål for, hvor mange mennesker anlægget er dimensioneret til at kunne håndtere spildevandet fra.

Hvis et renseanlæg for eksempel er dimensioneret til 10.000 PE, betyder det, at det kan rense spildevand svarende til det, som 10.000 personer producerer.

Et nyt centralrenseanlæg er en stor investering, men alternativet er dyrere.

Det koster omtrent det samme at bygge et centralrenseanlæg som at renovere og udvide de største eksisterende renseanlæg. Til gengæld er det billigere i drift. Ét samlet anlæg kan drives mere effektivt, bruger mindre energi og kræver mindre vedligehold. Samtidig er den ekstra rensning, som skal fjerne skadelige stoffer, meget dyr, og udgifterne bliver markant højere, hvis den skal etableres på flere anlæg.

Et nyt centralrenseanlæg skaber ikke kun bedre rensning af spildevandet, men også en mere bæredygtig og fremtidssikret løsning for hele kommunen. Det giver blandt andet følgende fordele:

Renere vandmiljø
Spildevandet renses bedre end i dag, så der udledes færre næringsstoffer og skadelige stoffer til naturen.

Mindre belastning af sårbare vandløb
Udledningen flyttes fra små og sårbare vandløb til et mere robust vandsystem, hvilket giver bedre forhold for planter og dyr.

Bedre beskyttelse af sundhed og miljø
Et nyt anlæg kan fjerne blandt andet medicinrester, PFAS og tungmetaller, som ellers kan ende i naturen.

Klar til fremtidens krav
Renseanlægget bygges, så det kan udvides med nye rensetrin, hvis der kommer skærpede miljøkrav i fremtiden.

Høj forsyningssikkerhed
Ét moderne anlæg med ekstra kapacitet giver en mere stabil og driftssikker rensning – også under kraftig regn.

Bedre klimaløsning
Mindre energiforbrug og lavere udledning af klimagasser som lattergas end ved de nuværende anlæg.

Mere effektiv brug af ressourcer
Slam og næringsstoffer kan i højere grad genanvendes, for eksempel fosfor, som er en vigtig ressource.

Økonomisk fornuftigt
Det er billigere at drive ét moderne anlæg end at opgradere og vedligeholde seks eksisterende renseanlæg.

Mindre risiko for driftsstop og bedre beredskab
Dobbeltbestykning på maskinudstyr og ekstra bassiner betyder, at anlægget kan køre videre, selv i situationer med nedbrud.

Bedre arbejdsmiljø
Nye, moderne faciliteter giver bedre og mere sikre arbejdsforhold for medarbejderne.

Plads til vækst i kommunen
Anlægget kan håndtere flere boliger og virksomheder i fremtiden uden at belaste miljøet.

Det er Favrskov Kommune, der som myndighed fastlægger placeringen af det nye renseanlæg.

Yderligere information om processen findes på Favrskov Kommunes hjemmeside Link til favrskov.dk.

Den endelige placering er endnu ikke fastlagt.

Det er Favrskov Kommune, der som myndighed skal fastlægge placeringen af det nye renseanlæg.

Den endelige placering er endnu ikke fastlagt.

Yderligere information om processen findes på Favrskov Kommunes hjemmeside: Link til favrskov.dk

Det er aldrig let at finde en placering til et nyt renseanlæg eller andre større anlæg. Derfor arbejdes der målrettet på at finde en placering, der ligger i god afstand fra boliger.

Målet er så vidt muligt at placere et nyt centralrenseanlæg mindst et par hundrede meter fra eksisterende boliger. Erhverv, haller og lader kan dog ligge tættere på. Det er derfor ikke forventningen, at boliger bliver direkte naboer til et nyt centralrenseanlæg.

Moderne renseanlæg er indrettet med større hensyn til omgivelserne end tidligere, og det vil også være tilfældet her, så renseanlægget ikke kommer til at dominere i landskabet.

De fleste bygninger opføres i én etage med en maksimal højde på 8–10 meter. I enkelte tilfælde kan det dog være nødvendigt med bygninger på op til 12–15 meter.

Rundt om renseanlægget etableres et bredt beplantningsbælte, som med tiden vil fungere som en visuel afskærmning og få det til at indgå naturligt i omgivelserne.

Set udefra kan et renseanlæg ligne et biogasanlæg med tanke og bygninger, men der er en vigtig forskel.

Et biogasanlæg får materialer leveret med lastbiler, mens spildevandet til et renseanlæg ledes frem gennem kloakledninger. Derfor er der markant mindre trafik til og fra et renseanlæg.

Ved den almindelige drift af et renseanlæg er der ikke støvgener. I byggefasen kan der i perioder forekomme støv, men kun inden for normal arbejdstid. Favrskov Forsyning vil sørge for at begrænse generne, for eksempel ved at vande området i tørre og varme perioder.

Støj på renseanlægget stammer primært fra teknisk udstyr som blæsere, pumper og slamafvandere. Udstyret placeres indendørs og afskærmes, så støjen begrænses mest muligt.

Der kan forekomme svag lyd fra ventilation ved bygningerne, men støjen er begrænset og vil som udgangspunkt ikke kunne høres uden for området.

Nye renseanlæg indrettes, så risikoen for lugt er minimal.

Forbehandlingen er den første del af anlægget, hvor spildevandet løber ind. Den omfatter blandt andet pumper, riste og sandfang og bliver overdækket for at minimere risikoen for lugt.

Der kan i nogle tilfælde opstå lugt fra afvandet slam, især hvis det opbevares for længe. På det nye centralrenseanlæg håndteres slammet derfor i et lukket rørsystem og føres direkte til lukkede containere, som køres væk, når de er fyldte.

Tæt på procestankene kan der i nogle tilfælde være en svag lugt, som kan minde om våd jord, hvis man står helt tæt på. Lugten forsvinder dog allerede få meter derfra.

Ved efterklaringstankene vil der som udgangspunkt ikke være nogen lugt.

Renseanlægget bliver indhegnet, og hegnet kombineres med et beplantningsbælte rundt om området. Indhegningen har til formål at holde alle uvedkommende ude fra renseanlægget.

Skulle nogen alligevel komme inden for hegnet, er alle tanke udformet med en kant, der ligger ca. 1,1-1,2 meter over terræn. Dette er et krav i lovgivningen og skal sikre, at man ikke ved et uheld kan falde i tankene.

Nej. Der forventes højst omkring 10 kassevogne og op til 5 lastbiler om dagen på hverdage mellem kl. 8 og 16. I weekenderne vil der som udgangspunkt være ingen eller kun meget lidt trafik.

Et renseanlæg adskiller sig væsentligt fra fx et biogasanlæg, hvor materialer køres til med lastbiler. Spildevandet til et renseanlæg ledes frem gennem kloakledninger, og derfor er der langt mindre trafik til og fra anlægget.

Renseanlægget vil ikke være belyst døgnet rundt. Der opsættes belysning, men den bruges kun, når der er personale på anlægget.

Der er ingen risiko for gasophobning eller eksplosion på det nye centralrenseanlæg. Anlægget kan derfor ikke eksplodere.

Der er heller ingen sundhedsrisiko forbundet med aerosoler (små partikler eller dråber) fra et renseanlæg. Skulle der i sjældne tilfælde dannes aerosoler, vil de fortyndes hurtigt og skulle bevæge sig flere hundrede meter, før de når nærmeste nabo.

Ved rensning af spildevand frigives naturlige gasser som kuldioxid, kvælstof og ilt – stoffer, som allerede findes i atmosfæren. Der kan også udledes små mængder lattergas, som er en klimagas.

Ingen af gasserne er skadelige for mennesker, dyr eller planter, men klimagasserne er med til at øge drivhuseffekten.

Favrskov Forsyning vil derfor arbejde aktivt med løsninger, der reducerer udledningen af klimagasser på det nye centralrenseanlæg.

Det er helt naturligt at være bekymret for, om et nyt renseanlæg kan påvirke værdien af ens ejendom.

Ejendomsværdier afhænger af mange forskellige forhold, blandt andet beliggenhed, afstand til naboanlæg, udsigt, støjniveau og de gældende planforhold i området.

Målet er, at det nye centralrenseanlæg så vidt muligt placeres i god afstand til eksisterende boliger – mindst et par hundrede meter. Det betyder, at boliger som udgangspunkt ikke bliver direkte naboer til anlægget. På den baggrund er det ikke forventningen, at ejendomsværdier i området vil blive påvirket.

Du kan læse mere i afsnittet ”Nabo til et renseanlæg”, hvor vi uddyber forhold som lugt, støj, trafik og andre gener, og hvordan de håndteres i forbindelse med et renseanlæg.

Det nye centralrenseanlæg placeres ikke i et Natura 2000-område.

I dag udleder seks eksisterende renseanlæg til Randers Fjord, som er et Natura 2000-område. Det nye centralrenseanlæg vil ligeledes udlede renset spildevand til Randers Fjord.

Med ét nyt centralrenseanlæg bliver den samlede udledning mindre end i dag, hvilket er en fordel for vandmiljøet. Det skyldes blandt andet anvendelsen af nye rensemetoder, skrappere miljøkrav og øget fokus på at fjerne miljøfarlige stoffer ved hjælp af et 4. rensetrin.

Generelt er det et ønske, at et nyt centralrenseanlæg placeres på et markareal eller et tilsvarende areal og dermed ikke i eller ved et naturområde.

Spørgsmålet opstår ofte, fordi man kender til gyllebeholdere, hvor der kan frigives ammoniak til omgivelserne. Et renseanlæg fungerer anderledes.

Ved rensning af spildevand frigives primært gasser som kuldioxid, kvælstof og ilt – gasser, som allerede findes naturligt i luften og ikke er skadelige for mennesker, dyr eller planter.

Der kan også dannes små mængder lattergas, som er en klimagas. Lattergas er ikke sundhedsskadelig, men bidrager til drivhuseffekten og dermed til, at jordens temperatur stiger.

Derfor vil der på det nye centralrenseanlæg blive arbejdet aktivt med løsninger, der reducerer udledningen af lattergas, blandt andet gennem en særlig styring af beluftningen og omrøringen i procestankene.

Nej, det er vigtigt, at grundvandsforholdene ikke bliver påvirket.

I processen med at finde en placering til det nye centralrenseanlæg er der derfor stillet en række krav om, at anlægget ikke må placeres i eller i nærheden af eksempelvis boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) eller eksisterende indvindingsoplande.

Både Favrskov Kommune og Favrskov Forsyning vil inddrage borgere, der bor i nærheden af det nye renseanlæg.

Der vil være en proces, hvor man har mulighed for at blive inddraget og give sine holdninger til kende. Det bliver sandsynligvis i slutningen af 2026 eller i begyndelsen af 2027.

Investeringen i et nyt centralrenseanlæg – inklusive transportanlæg – forventes at medføre en stigning i vandafledningsbidraget på ca. 15 kr. pr. m³ ekskl. moms. For en familie med et årligt vandforbrug på 150 m³ svarer det til en ekstra udgift på ca. 2.000–2.500 kr. ekskl. moms.

Beregningerne er foreløbige og vil blive justeret, efterhånden som der kommer mere viden om anlægsinvesteringerne.

Det er samtidig vigtigt at understrege, at hvis Favrskov Forsyning havde valgt ikke at etablere et nyt centralrenseanlæg, men i stedet beholdt de seks eksisterende renseanlæg, ville der fortsat være behov for betydelige investeringer. Vandafledningsbidraget ville derfor også i dette scenarie stige til et tilsvarende niveau.

Årsagen er, at de eksisterende anlæg kræver væsentlige opgraderinger for at leve op til kommende krav. Det gælder blandt andet etablering af et ekstra rensetrin på fem af de eksisterende renseanlæg – i stedet for ét samlet anlæg. Disse løsninger indebærer store anlægsudgifter og en mere kompleks drift.