Tidl. politisk behandling
Forventet sagsgang: Generalforsamling i Favrskov Affald den 30. april 2025
Lovgrundlag: Selskabets vedtægter
Den 30. april 2025 afholdes ordinær generalforsamling i Favrskov Affald A/S med følgende dagsorden:
Favrskov Affald A/S er 100 % ejet af Favrskov Forsyning A/S og derfor afholdes generalforsamlingen med deltagelse af bestyrelsen for Favrskov Forsyning A/S, bestyrelsen for Favrskov Affald A/S, direktør for selskaberne samt den øvrige ledelse.
Bestyrelsen for Favrskov Affald A/S indstiller til generalforsamlingen:
Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indkaldt iht vedtægterne. Der var ingen punkter under evt.
.
Tidl. politisk behandling
Forventet sagsgang: Generalforsamling i Favrskov Affald A/S den 30. april 2025
Lovgrundlag: Selskabets vedtægter
Favrskov Spildevand håndterer spildevand for ca. 49.400 indbyggere i Favrskov Kommune på vores seks renseanlæg i Hadsten, Hinnerup, Hammel, Ulstrup, Drøsbro og Voldum. Favrskov Spildevand varetager alle opgaver for forbrugerne vedrørende spildevand fra modtagelse, transport og behandling til sluthåndtering af restprodukterne. Aktiviteterne udføres med vægt på sundhed, miljø, effektivitet, kvalitet og i god dialog med forbrugere og det omgivende samfund, og i henhold til love og kommunale planer for området.
I 2024 håndterede vores renseanlæg 4,7 mio. m3 spildevand og regnvand, hvilket er en reduktion på 8 % i forhold til 2023. De gennemsnitlige nedbørsmængder er i samme periode fra 2023 til 2024 faldet med 14 %.
Alle seks renseanlæg har igen i 2024 overholdt alle gældende udlederkrav.
Favrskov Spildevand varetager den daglige drift og vedligeholdelse af seks renseanlæg, 1.213 km. ledningsnet, 265 pumpestationer og 181 regnvandsbassiner.
Udvikling i aktiviteter for 2024
Renovering af genbrugspladsen i Hvorslev – en gammel genbrugsplads i ny indpakning
Samlet set betyder renoveringen, at Hvorslev Genbrugsplads nu er mere funktionel, brugervenlig og klar til at møde fremtidens behov.
Hvorslev Genbrugsplads er den mindste plads i Favrskov Kommune med ca. 35-40.000 besøgende om året. Besøgstallet har været faldende de sidste par år, men mængderne er ikke faldende. Genbrugspladsen i Hvorslev blev etableret for over 30 år siden, og der er sidenhen kommet skærpede krav til indretning af genbrugspladser. Det betyder, at der var krav til genbrugspladsen, som vi skulle forbedre, for at den miljømæssige godkendelse kunne opretholdes.
Den 15. juni 2024 kunne vi genåbne porten op til Hvorslev Genbrugsplads og igen byde velkommen efter en omfattende renovering, hvor genbrugspladsen var lukket i ca. 3 måneder.
Her er nogle af de forbedringer, vi har lavet:
OPFYLDELSE AF MILJØKRAV
Renoveringen har primært handlet om at sikre, at pladsen lever op til gældende miljøkrav. Vi har blandt lavet en tæt bund i området til haveaffald og under jerncontainer, hvorfra der nu afvandet til spildevandssystemet for at forhindre, at sprøjtemidler og andre miljøskadelige stoffer afledes til regnvandssystemet.
Disse tiltag er ikke synlige ændringer for borgerne, men væsentligt i det, det er et miljøkrav til genbrugspladserne i dag.
NYT ADGANGSSYSTEM
Inden renoveringen skulle man scanne sit sundhedskort for at få adgang til genbrugspladsen i den ubemandede åbningstid. Dette giver ikke Favrskov Forsynings medarbejdere mulighed for at vide, hvem, der kom på pladsen – blot at det var en borger i Favrskov Kommune. Hermed kunne man ikke finde frem til den borger, der havde foretaget noget uhensigtsmæssigt på pladsen. I forbindelse med genåbningen har vi indført et nyt adgangssystem, der aflæser nummerplader ved indkørslen – og samtidig skal borgerne aktivt tilmelde sig den ubemandede åbningstid, sådan at vi kender kontaktdata på alle, der kommer på pladsen. Vi har gode erfaringer med dette system fra genbrugspladsen i Hammel, hvor det har været i drift siden 2021.
ØGET SIKKERHED OG TRYGGE RAMMER
Vi ønsker at skabe en tryg og sikker genbrugsplads for både brugere og medarbejdere. Derfor har vi installeret et nyt overvågningssystem og sat et nyt hegn op rundt om pladsen. Forhåbentligt vil dette ikke kun holde indbrudstyve væk, men også sikre, at alle sorterer affaldet korrekt og overholder reglerne, så vi kan beholde vores miljøgodkendelse for pladsen.
FIND GENBRUGSSKATTE I GI’ & TA’
Gi’ & Ta’-områder er nu også kommet til Hvorslev Genbrugsplads. Her kan man både aflevere brugbare ting og finde nye skatte – helt gratis. Der er etableret to mindre områder til dette. Det ene område er til byggematerialer, mens det andet er til bøger, CD’er, service, legetøj og andre småting.
Kundeundersøgelse om vores indsamlingsordninger og vores formidling og information
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre, og har i slutningen af 2024 gennemført en kundetilfredshedsundersøgelse for at få en indsigt i vores kunders holdninger, oplevelser og adfærd i forhold til vores indsamlingsordning for husholdningsaffald (10 affaldstyper) og vores information om affald og sortering.
I den anledning sendte vi sendt spørgeskemaer ud til ca. 2.500 kunder.
Her er de væsentligste tal for kundernes tilbagemelding om affaldsindsamlingen:
Kunderne mener følgende om tømningsfrekvensen:
54% af kunderne vasker deres affaldsbeholdere, og måske er det medvirkende til, at 52 % af adspurgte aldrig har oplevet maddiker. 28 % har sjældent haft maddiker, mens 16 % ofte døjer med maddiker i affaldsbeholderen.
Selskabet arbejder i 2025 videre med kundernes tilbagemeldinger.
Sådan går det med den nye sortering: Mere genanvendelse og mindre restaffald
I 2024 blev der indsamlet 221,09 kg affald pr. indbygger (farligt affald ikke medregnet). Af dette udgjorde hele 61,65 kg madaffald – svarende til knap 28 % af den samlede affaldsmængde. Det betyder, at store mængder kartoffelskræller, kødrester og kaffegrums nu bliver genanvendt i stedet for at ende i restaffaldet. Det betyder, at vi sammen med vores kunder har taget et vigtigt skridt mod mere genanvendelse og en grønnere fremtid.
Ved at sortere det fra, kan vi i stedet udnytte det til noget langt bedre.
FRA MADRESTER TIL GRØN ENERGI
Når skraldebilen henter kundernes madaffald, bliver det først omlastet i Hammel og derfra fragtet til et biogasanlæg i Trige. Her bliver madaffaldet omdannet til pulp, som bruges i biogasanlægget til at producere biogas. Gassen kan blandt andet bruges til opvarmning og som brændstof til busser. Det restprodukt, der er tilbage efter gasproduktionen, bliver til næringsrig gødning, som landmændene kan bruge på markerne. På den måde bliver ressourcerne ført tilbage i kredsløbet – præcis som det bør være.
Mængden af restaffald er reduceret med 53,5% siden 2022 (Fra 188 kg pr. indbygger til 87 kg). Det største fald er sket fra 2022 til 2023, hvor den nye affaldsindsamling startede i maj. Her er mængderne af restaffaldet faldet med 37%.
Henteordninger for tagplader gøres permanent
I efteråret 2024 blev henteordninger for tagplader gjort permanent.
Tagplader kan være sundhedsskadelige, hvis de indeholder asbest, og som kunde kan det være vanskeligt at vurdere, om ens tagplader indeholder asbest eller ej. Derfor arbejder Favrskov Forsyning ud fra et forsigtighedsprincip. Det betyder, at alle tagplader håndteres som sundhedsskadelige.
Ved at lave en henteordning og minimere afleveringsmængderne på genbrugspladserne, mindsker vi sundhedsrisikoen for vores genbrugsvejledere og besøgende på pladsen.
Hvad end tagplader er blevet afhentet eller kunderne selv har afleveret dem på genbrugspladsen, ender tagplader det samme sted.
Tagpladerne må nemlig ikke genbruges eller genanvendes, da de udgør en sundhedsrisiko. Det betyder, at tagpladerne skal deponeres – altså graves ned. Dette foregår på Glatved Behandlingsanlæg på Djursland. Anlægget er underlagt miljøkrav som sikrer, at de sundhedsskadelige stoffer ikke gør skade på hverken natur, miljø, mennesker eller dyr.
Ny lovgivning betyder, at private ikke selv må skifte asbesttage fra 2025. Vi fik derfor travlt i prøveperioden fra august 2023 til august 2024, hvor vi solgte 2.191 bigbags. Hver bigbag indeholdt i gennemsnit i prøveperioden 800 kg.
Favrskov Affald deltager i et stort EU finansieret projekt
Favrskov Affald er en del af et EU finansieret LIFE-projekt, ”Circular Economy Beyond Waste”, hvor 33 danske kommuner, regioner, virksomheder, styrelser og affaldsselskaber samarbejder om en fælles mission: ”Skab nye, cirkulære løsninger og en fremtid uden affald”.
Projektet understøtter implementeringen af den danske affaldsplan, og viser nye veje for cirkulær økonomi.
Gennem 26 delprojekter vil projektet udforske og demonstrere, hvordan vi kan forebygge affald og finde løsninger for øget genbrug og genanvendelse, så man i samarbejde sikrer, at langt flere produkter og materialer bevares i kredsløb.
Favrskov Affald deltager med følgende i projektet:
GI’ og TA’ - mindre affald og mere genbrug
Målet for GI’ og TA’ er, at hver borger i 2027 afhenter 25 kg. direkte genbrug. Et meget ambitiøst mål, sammenlignet med et tal fra stikprøver på direkte genbrug i 2022 på ca. 3,5 kg. pr. borger.
GI’ og TA’ er finansieret gennem et stort EU LIFE projekt ”Circular Economy Beyond Waste”, og i 2024 er Gi’ & Ta’ forbedret på Hammel Genbrugsplads. Nu med endnu flere genbrugstilbud. GI’ og TA’ i Hammel er blevet gentænkt og løftet med følgende muligheder:
Følgende aktiviteter er derudover udført i 2024 i regi af LIFE-projektet:
Reducer e-affald og skab mere viden og formidling om levetidsforlængelser af elektronik
Favrskov Affald, Aalborg Kommune og Region Midtjylland arbejder sammen i et af de 26 delprojekter om fremtidige forretningsmodeller for at forlænge levetiden på WEEE – med specifikt fokus på de hårde hvidevarer. Målet med projektet er at medvirke til at øge levetidsforlængelse af hårde hvidevarer og elektronik gennem affaldsforebyggelse, reparation og med fokus på forberedelse til genbrug.
I 2024 er der blandt andet skal arbejdet med:
Favrskov Affald deltager i projektet, da målet er at finde løsninger, så hårde hvidevarer og elektronik i langt højere grad end i dag levetidsforlænges, genbruges og genanvendes. Favrskov Affald modtager årligt mange tons hårde hvidevarer og elektronik på genbrugspladserne, men samlet skal der findes løsninger på følgende udfordringer:
Bestyrelsen for Favrskov Affald A/S indstiller til generalforsamlingen:
Taget til efterretning.
.
Tidl. politisk behandling
Forventet sagsgang: Generalforsamling i Favrskov Affald A/S den 30. april 2025
Lovgrundlag: Selskabets vedtægter
Generalforsamlingen skal behandle årsrapport for 2024, som bliver fremlagt af selskabets revisor på generalforsamlingen.
Årsregnskabet er revideret og godkendt af revisionsfirmaet BDO. Revisors konklusion er følgende:
”Vi har revideret årsregnskabet for Favrskov Affald A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024, der omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, noter og anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2024 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2024 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.”
Revisionen har ingen bemærkninger til regnskabet.
Årsrapport fremgår af bilag.
Favrskov Affald A/S skal følge et ”hvile i sig selv”-princip, der betyder, at indtægter og omkostninger skal balancere. Årets resultat for 2024 udviser dermed et resultat på 0 kr.
Udvikling i den akkumulerede over/underdækning på ordninger
Årets nettoomsætning består af året opkrævninger fratrukket årets overdækning.
t.kr. | 2024 | 2023 |
Takstmæssige opkrævning | 77.153 | 72.212 |
Takstmæssig overdækning | -2.698 | -1.892 |
Nettoomsætning i alt | 74.455 | 70.320 |
Udvikling i den akkumulerede over/underdækning på Favrskov Affald A/S
Årets resultat på kr. 0 fremkommer efter en overdækning for året på 2,7 mio. kr. jf. ovenfor.
Favrskov Affald har ultimo 2024 en samlet overdækning på samtlige ordninger på 11,7 mio. kr., som således er forøget med 2,7 mio. kr. i forhold til 2023.
Resultater for de enkelte takstordninger fremgår nedenfor.
Overdækning / Underdækning på de enkelte ordninger (t.kr.) | Primo 2024 | Årets resultat "hvile i sig selv" | Ultimo 2024 |
Rest- og madaffald | 2.102 | 354 | 2.456 |
Pap, papir og tekstil | -601 | 254 | -347 |
Plast, glas samt mad- og drikkekartoner | -1.301 | 46 | -1.255 |
Miljøkasser | -57 | 557 | 500 |
Genbrugspladser | 9.078 | 1.340 | 10.418 |
Øvrige ordninger | -211 | 60 | -151 |
Overdækning / Underdækning, alle ordninger | 9.010 | 2.611 | 11.621 |
Udvikling i økonomiske forhold for 2024
Årets omsætning i 2024 justeret for årets overdækninger udgør 77,2 mio. kr., mod 72,2 mio. kr. i 2023. Stigningen i omsætningen i 2024 ift. 2023 hidrører fra justeringer på priser for visse af de 10 affaldsfraktioner samt en mindre stigning i genbrugspladsbenyttelse for erhverv – i alt udgør årets stigning 4,1 mio. kr. inkl. årets overdækninger på 2,7 mio. kr.
Årets produktionsomkostninger er steget med 2,9 mio. kr. fra 64,2 mio. kr. i 2023 til 67,1 mio. kr. i 2024. Stigningen i produktionsomkostningerne er en konsekvens af indførslen af de ti fraktioner, hvor tømningsudgifterne er steget 1,1 mio. kr. i forhold til 2023, idet denne nu er 100 % implementeret, i 2023 forløb ordningen alene i 8 måneder. I den nye ordning tømmes 3 beholdere, mod tidligere 2 beholdere/sække i alle 12 måneder.
Afskrivningerne netto er i 2024 forøget med 0,6 mio. bl.a. grundet beholderindkøb i 2023. Samtidig er omkostninger til affaldsbehandling på genbrugspladser steget med 1,2 mio. kr. – hvoraf behandling af asbest(tagplader) påvirker med ca. 1,0 mio. kr. mere end i 2023, svarende til 1.000 ton.
Administrationsomkostningerne udgør i 2024 5,5 mio. kr. mod 4,8 mio. kr. i 2023 – forskellen på netto 0,7 mio. kr. hidrører fra mindre tab på debitorer med 0,1 mio. kr. samt de fra Favrskov Forsyning anskaffede administrative ydelser herunder løn 0,2 mio. kr. I 2023 blev en del af selskabets lønomkostninger aktiveret ifm. indførsel af de nye fraktioner.
Årets finansielle omkostninger udgør netto 1,2 mio. kr. i 2024, hvilket er en stigning på 0,5 mio. kr. ift. 2023. Stigningen kommer primært fra finansieringsomkostninger på realkreditlån optaget i 2023 til anskaffelse af nye beholdere.
Bestyrelsen for Favrskov Affald A/S indstiller til generalforsamlingen:
Godkendt.
Tidl. politisk behandling
Forventet sagsgang: Generalforsamling i Favrskov Affald A/S den 30. april 2025
Lovgrundlag: Selskabets vedtægter
I forhold til generalforsamlingens dagsordenspunkt om anvendelse af overskud eller dækning af tab kan oplyses, at årets resultat er på 0 kr. for 2024. Selskabets egenkapital er således uændret i forhold til 2023 og udgør pr. 31. december 2024 0,5 mio. kr.
Bestyrelsen for Favrskov Affald A/S indstiller til generalforsamlingen:
Godkendt.
.
Tidl. politisk behandling:
Forventet sagsgang: Generalforsamling i Favrskov Affald A/S d. 30. april 2025
Lovgrundlag: Selskabets vedtægter
Generalforsamlingen skal godkende valg af revisor for Favrskov Affald i 2025.
Aftale med BDO er vedhæftet som bilag.
Favrskov Forsyning koncernen havde udbudt revisionsaftalen i 2024, hvor udbuddet blev vundet af BDO.
Udbuddet omfatter revision for regnskabsårene 2024, 2025 og 2026 med mulighed for forlængelse for regnskabsårene 2027 og 2028. Udbuddet indeholder følgende delopgaver:
Bestyrelsen for Favrskov Affald A/S indstiller til generalforsamlingen:
Godkendt.
.
Tidl. politisk behandling:
Forventet sagsgang: Generalforsamling i Favrskov Affald A/S d. 30. april 2025
Lovgrundlag: Selskabets vedtægter
Bestyrelsen for Favrskov Affald A/S foreslår, at selskabets vedtægter opdateres i overensstemmelse med ændret lovgivning for indsendelse af årsrapport.
Vedtægter for Favrskov Affald og vedtægter med angivelse af ændringer er vedhæftet som bilag til sagen.
Vedtægterne for Favrskov Affald A/S er senest revideret i maj 2019.
Selskabets vedtægter ønskes tilpasset i punkt 3.1, så fristen for indsendelse til erhvervs- og selskabsstyrelsen på 5 måneder og inden 31. maj hvert år ændres til lovgivningens frist om 6 måneder og inden 30. juni hvert år.
Bestyrelsen for Favrskov Affald A/S indstiller til generalforsamlingen:
Godkendt.
Vedtægter Favrskov Affald 2025
Vedtægter for Favrskov Affald med rettelser 2025
Tidl. politisk behandling
Forventet sagsgang: Generalforsamling i Favrskov Affald A/S den 30. april 2025
Lovgrundlag: Selvskabets vedtægter
I henhold til selskabets vedtægter skal generalforsamlingen indeholde et dagsordenspunkt; eventuelt.
Selskabets vedtægter foreskriver, at aktionærer kan indgive forslag til behandling på generalforsamlingen i tids nok til, at de kan optages på dagsordenen.
Der er foruden de i dagsordenen omfattede punkter ikke blevet indgivet yderligere punkter til behandling.
Bestyrelsen for Favrskov Affald A/S indstiller til generalforsamlingen:
Ingen punkter indgivet til behandling.
.