Favrskov Forsyning arbejder målrettet på at reducere udledningen af klimagasser fra vores renseanlæg. Gennem målinger og løbende optimering af driften mindsker vi udledningen af en af de mest potente drivhusgasser og bidrager til den grønne omstilling.
Du kender måske lattergas fra tandlægen, hvor det bruges til at få nervøse patienter til at slappe af og føle mindre smerte. Men lattergas, også kaldet N₂O, er en farveløs gas, som består af to nitrogenatomer og ét oxygenatom. Gassen har en let sødlig lugt og smag.
Da stoffet først blev undersøgt i slutningen af 1700-tallet, opdagede forskere, at nogle mennesker blev glade, opstemte og mere tilbøjelige til at grine efter at have indåndet gassen. Derfor fik den navnet "lattergas".
Lattergas er en del af naturens kredsløb og dannes naturligt, når bakterier omsætter kvælstof. Den opstår også i forbindelse med aktiviteter som landbrug og rensning af spildevand. På renseanlæg bruger vi disse biologiske processer til at fjerne kvælstof fra spildevandet, så det rensede vand kan føres tilbage til naturen med mindst mulig miljøpåvirkning.
Fra et miljø- og klimaperspektiv er lattergas også interessant. Når vi taler om klimaeffekter, tænker de fleste nok på CO₂. Men lattergas er også en drivhusgas, som har en stor negativ effekt på klimaet. Faktisk har ét kilo lattergas omtrent samme klimaeffekt som 273 kilo CO₂.
Man kan sammenligne det med forskellen mellem en almindelig pære og en projektør. Begge udsender lys, men den ene har langt større effekt. På samme måde har lattergas en langt stærkere klimaeffekt pr. kilo end CO₂. Med andre ord bidrager det i langt højere grad til nedbrydning af ozonlaget.
Samtidig bliver lattergas i atmosfæren i omkring 100 år. Derfor kan selv relativt små reduktioner gøre en mærkbar forskel.
I første omgang er vi gået i gang med at måle lattergaskoncentrationen på vores renseanlæg. Det begyndte vi med i 2025 på Drøsbro Renseanlæg ved Thorsø. Her fandt vi ud af, at renseanlægget faktisk klarede sig væsentligt bedre end andre renseanlæg, idet udledningen var cirka 30-40 % lavere end på renseanlæg af samme størrelse.
Dette kunne muligvis skyldes, at der på Drøsbro Renseanlæg forekommer store mængder organisk kulstof og mindre mængder kvælstof, men da vi satte lattergasmåleren op på Hadsten Renseanlæg, så vi det samme billede.
Det næste skridt er at indføre en række styringsmæssige tiltag, der skal reducere beluftningen og øge mængden af bakterier i renseanlæggene. Forsøg på andre renseanlæg i Danmark har vist, at dette kan reducere udledningen af lattergas yderligere.
Når vi reducerer udledningen af lattergas, kan vi opnå en stor klimaeffekt med forholdsvis små justeringer. Det gør indsatsen både relevant og værdifuld.
