Husk batterierne – når du skiller dig af med elektronikaffald
I hverdagen bruger vi mange ting med batterier eller ledning – fx apparater, køkkengrej og legetøj. Når de går i stykker og ikke kan repareres, skal de afleveres som elektronikaffald. Men hvad med batterierne? I Favrskov Kommune kan du aflevere batterier og elektronik på både genbrugspladsen og den røde kasse til farligt affald derhjemme.
Hvorfor er det vigtigt?
Vidste du, at batterier kan være farlige, hvis de ikke håndteres korrekt? Mange af os har gamle fjernbetjeninger, legetøj, mobiltelefoner eller små apparater liggende. Når de skal smides ud, er det vigtigt, at du tager batterierne ud først.
Batterier indeholder kemikalier og metaller, som kan være skadelige for både mennesker og miljø – og de kan skabe farlige situationer under transport. Hvis de ender i den forkerte skraldespand, kan de:
- Forårsage eksplosioner og brandfare under transport og behandling
- Forurene jord og vand
- Gå tabt i genanvendelsesprocessen, hvor de kunne være blevet korrekt behandlet
Derfor er det vigtigt at skille batterier og elektronik ad og aflevere dem rigtigt – så undgår vi uheld og sikrer, at materialerne kan genanvendes bedst muligt.
Sådan gør du:
- Fjern batterierne fra elektronikken, hvis det er muligt.
- Aflever batterierne separat i en lille, klar pose i den røde kasser derhjemme eller på genbrugspladsen.
- Slet personlige data fra fx mobiltelefoner og computere, inden du afleverer dem.
- Sorter og aflever det elektroniske apparat til elektronikaffald, hvis det ikke længere virker eller kan repareres.
Vidste du, at også blinkesko indeholder elektronik? Brug dem gerne så længe som muligt, inden de skal afleveres som elektronikaffald.