Hjul og side på bil bliver vasket med haveslange.

Drop bilvasken derhjemme

Det kan virke som en god idé at give bilen en hurtig vask derhjemme – især på en solrig sommerdag. Men faktisk kan det have konsekvenser for både miljøet og livet i vores vandløb.

I områder med separatkloakering bliver regnvand og spildevand nemlig ledt i hvert sit system. Det betyder, at vandet fra din bilvask – med sæbe, olie og snavs – ikke bliver renset, før det ender i naturen. I stedet løber det direkte ud i vandløb, åer og søer.

Hvad er separatkloakering?

Det går ud over dyr og natur

Når du vasker bilen derhjemme, er det ikke kun snavs, der skylles af. Vandet indeholder ofte sæberester, olie, voks, fedt og partikler fra bremsestøv, som følger med ud i kloakken. Disse stoffer kan være skadelige for fisk, insekter, planter og smådyr i naturen.

Et fælles ansvar

Favrskov Forsyning har investeret mange penge i separatkloakering for at beskytte miljøet og mindske risikoen for oversvømmelser og forurening. Men løsningen virker kun, hvis vi alle hjælper til.

Derfor er opfordringen klar: Vask ikke bilen derhjemme, hvis du bor i et separatkloakeret område.

Vælg vaskehallen i stedet

Når du bruger en vaskehal, bliver vandet renset og ofte genbrugt. Samtidig er både anlæg og rengøringsmidler underlagt miljøkrav, som sikrer, at påvirkningen af naturen er langt mindre.

Hvad siger reglerne?

Ifølge miljøbeskyttelsesloven må forurenende stoffer som sæbe og olie ikke ledes ud i naturen. Det gælder også vand fra bilvask.

Er du i tvivl?

Hvis du ikke ved, om dit område er separatkloakeret, kan du tjekke det på Favrskov Forsynings kort over kloakledninger.

På kortet er spildevandsledninger markeret med rød, mens regnvandsledninger er blå. Ledninger, der både udleder regn- og spildevand (fællessystem), er markeret med grøn.

Person vasker bil udendørs på villavej med haveslange

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA og Google Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder .

Jeg giver hermed samtykke til, at Favrskov Forsyning A/S må sende mig elektroniske nyhedsbreve. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at afmelde nyhedsbrevet. Dette kan gøres via link nederst i nyhedsbrevet. Læs Favrskov Forsynings privatlivspolitik.