Hjælp skraldemanden
Beskæring af udhængende grene og buske ved fortov og vej er nødvendigt, hvis skraldebilen og skraldemanden skal kunne komme frem og hente dit affald.
En skraldebil fylder meget i både højden og i bredden. Hække, buske samt lavt- og udhængende grene kan derfor gøre det svært for skraldemanden at hente dit affald, hvis de ikke er beskåret.
Derfor bør du jævnligt tjekke, om det er tid til at finde hæksaksen frem, så skraldebilen har fri passage.
Vejens totale bredde skal være mindst 3,6 meter og der skal være en fri højde over vejen på 3,8 meter.