Spørgsmål & svar om renovering af Hvorslev Genbrugsplads

Et større anlægsarbejde, som det vi skal i gang med, kræver, at vejret er med os. Arbejde i jorden kan være særligt udfordrende om vinteren, især denne sæson, hvor vi har oplevet store mængder regn og sne. Ugunstigt vejr kan forsinke projektet og medføre øgede omkostninger, hvilket vi ønsker at undgå. Samtidig er det afgørende, at renoveringen sikrer, at vi hurtigst muligt kan imødekomme de gældende miljøkrav på pladsen.

Derudover passer det godt ind i forhold til vores øvrige projekter, nu hvor udrulningen af de ti fraktioner er afsluttet.

Der er mange krav til håndtering af farligt affald, og det ikke muligt at opretholde et sikkert og forsvarligt arbejdsmiljø for medarbejderne på pladsen, hvis der fortsat skulle være mulighed for at aflevere affaldet på pladsen. Indtil nu har det kun været muligt at aflevere farligt affald i den bemandede åbningstid i weekenden. Hvis denne mulighed skulle fortsætte, ville det kræve opførelse af en hal på minimum 50 m2 med tilhørende udstyr. Desværre er det ikke en mulighed, da pladsen ikke kan udvides yderligere.

Nej, det er ikke muligt at benytte genbrugspladser i andre kommuner. Det skyldes, at kommunerne betaler for at drive deres egne genbrugspladser og komme af med affaldet. I sidste ende er det borgerne, der betaler for driften via gebyrer. Begynder borgerne i Hvorslev og omegn at benytte genbrugspladserne i Viborg eller Randers, risikerer vi, at udgifterne for borgerne stiger i disse kommuner, og det kan vi ikke tillade os.

Der kommer ikke et større genbrugsområde, som vi kender det fra Hadsten og Hammel genbrugspladser, men der vil blive afprøvet flere mindre tiltag, som har fokus på direkte genbrug.

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA og Google Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder .

Jeg giver hermed samtykke til, at Favrskov Forsyning A/S må sende mig elektroniske nyhedsbreve. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at afmelde nyhedsbrevet. Dette kan gøres via link nederst i nyhedsbrevet. Læs Favrskov Forsynings privatlivspolitik.