Mand ser undrende ud. Forskellige typer affald i baggrund

20 typer affald, som mange har svært ved at sortere

Er du af og til i tvivl om, hvordan du skal sortere dit affald? Bare rolig, du er ikke alene.

Siden 1. maj, hvor den nye sorteringsordning trådte i kraft, har vores digitale sorteringsguide været flittigt brugt. Hele 161.532 gange er der blevet søgt på forskellige ord og affaldstyper. Derudover er der 12.105 søgninger på affaldstyper, der desværre ikke findes i guiden, da søgningen blev foretaget.

De mange søgninger viser, at affaldssortering kan være vanskeligt. Men det fortæller os heldigvis også, at der er en stor velvilje til at sortere korrekt.

Vi har samlet en liste med de 20 affaldstyper, der er søgt mest på i vores sorteringsguide. Måske er der et par stykker af dem, du også er lidt i tvivl om?

Selvom pizzabakker er lavet pap, skal du ikke lægge dem i beholderen til papir, pap og tekstilaffald. Pizzabakker er som regel fedtet godt ind i olie, tomatsauce, ost og andet snask, så pappet ikke kan genanvendes. Derfor skal pizzabakker i beholderen til restaffald.

Er pizzabakken fuldstændig ren, må du naturligvis gerne sortere den som pap.

Afskårne blomster og blomsterbuketter kan du med ro i sjælen lægge i beholderen til madaffald, selvom det ikke ligefrem er mad. Du kan også lægge dem i din kompostbeholder, hvis du har sådan en, eller aflevere dem på genbrugspladsen i området til haveaffald.

Aflever ren og tør flamingo på genbrugspladsen, hvor vi kan presse det sammen og sende det videre til genanvendelse.

Er det beskidt og vådt, skal du aflevere det i ’Rest efter sortering”.

Flamingo fra fødevareemballage, fx take away skal i beholderen til restaffald.

Batterier er kategoriseret som farligt affald, så du kan lægge batterier i kassen til farligt affald. Husk dog at batterier og småt elektronik skal i hver sin pose med knude, inden du lægger dem i kassen.

Du kan også aflevere batterier på genbrugspladsen i området til farligt affald.

Alufolie skal sorteres i beholderen til glas og metal. Tommelfingerreglen med emballager af glas, metal, plast og fødevarekartoner er, at det skal være tømt og skrabet for madrester. Er dit alufolie snasket ind i madrester, kan du overveje, om du kan skrabe det af. Ellers er det bedre at sortere det som restaffald.

Chipsposer skal som udgangspunkt sorteres som restaffald. Men det er tricky. Nogle chipsposer er lavet af plastfolie, andre af alufolie og nogle er et blandingsprodukt af plast- og alufolie.

Er der en anvisning på emballagen, skal du følge den. Ellers er det restaffald.

Flasker eller tuber til after sun er som regel lavet af plast, og skal derfor sorteres som plast i beholderen til plast og mad- og drikkekartoner.

Som alt andet plastemballage, skal emballage til after sun ”tømmes og skrabes”, inden du lægger det i beholderen.

 

Hvis der er tale om sko i god stand, der kan bruges af andre, skal du aflevere dem til direkte genbrug i lokale genbrugsbutikker, give det til velgørende organisationer i opstillede containere rundt om i kommunen eller aflevere dem på genbrugspladserne i containeren ’Tøj og Sko Genbrug’.

Er skoene slidte og ødelagte, så de ikke kan bruges mere, skal du enten lægge dem i beholderen til restaffald eller aflevere dem på genbrugspladsen i containeren ’Rest efter sortering’.

Slidte sko er ikke tekstilaffald.

Sko kan desværre ikke genanvendes som tekstilaffald. Du skal derfor lægge slidte sko og andet fodtøj i beholderen til restaffald eller i containeren ’Rest efter sortering’ på genbrugspladsen.

Hundeposer, høm-høm-poser og pølleposer. Ligegyldigt hvad du kalder det, skal poser med hundelort i lægges i beholderen til restaffald. Og husk at binde en god knude på posen.

Hundeposer skal ikke sorteres som madaffald, da ikke alle biogasanlæg er designet til at håndtere ekskrementer som hundeposer eller gylle. Nogle anlæg er udelukkende bygget til at håndtere madaffald. Deruodver er biogasværdien af indeholdet i posen meget lille.

Afløbsrens er farligt affald og skal derfor i den røde kasse til farligt affald. Du kan også aflevere farligt affald på genbrugspladsen.

En dunken eller beholderen tom, skal den ligeledes sorteres som farligt affald.

Det kan være nærliggende at sortere bagepapir som papir. Men det skal det ikke. Bagepapir skal i beholderen til restaffald, fordi der næsten altid vil være madrester på.

Kaffeposer kan muligvis være lavet af forskellige materialer, fx plast og alufolie. Så kaffeposer skal sorteres som restaffald, med mindre andet er anvist på emballagen.

Alubakker skal sorteres som metal. Du kan enten lægge dem i beholderen til glas og metal eller aflevere dem i containeren til ’Jern og metal’ på genbrugspladsen.

Husk at skrabe madrester af, inden du smider dem ud.

Hvis det er en deodorant i en spraydåse, skal du sortere den som farligt affald. Det vil sige i kassen til farligt affald eller på genbrugspladsen.

Er det i stedet en deodorant i plast- eller glas emballage, skal den sorteres som enten plast eller glas.

Ligesom alufolie og alubakker skal stanniol/sølvpapir sorteres som metal i beholderen til glas og metal.

Den tomme tube fra tandpasta skal du lægge i beholderen til restaffald.

Det gælder i øvrigt alt hygiejne-affald fra badeværelset, fx tandtråd, vatrondeller, vådservietter, tandbørster, brugte bind osv.

Acetone er kategoriseret som farligt affald, og skal derfor afleveres på genbrugspladsen i området til farligt affald eller lægges i den røde kasse til farligt affald.

En dunken eller beholderen tom, skal den ligeledes sorteres som farligt affald.

Aerosoldåser – eller spraydåser i daglig tale - skal sorteres som farligt affald på genbrugspladsen eller i den røde kasse til farligt affald.

Spraydåser og andre dåser og flasker med tryk kan eksplodere i skraldebilens komprimator, hvis de ligger løst. Derfor skal de håndteres som farligt affald.

Smørbakker kan være tricky at sortere, da de ofte er sammensat af forskellige materialer. Derfor siger vi, at de skal sorteres som restaffald – med mindre andet er anvist på emballagen.

Nogle smørbakker kan man skille ad, så plastbakke og papcover er til at sortere hver for sig.

Husk at emballagen skal være tømt og skrabet, hvis den skal sorteres til genanvendelse.

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA og Google Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder .

Jeg giver hermed samtykke til, at Favrskov Forsyning A/S må sende mig elektroniske nyhedsbreve. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at afmelde nyhedsbrevet. Dette kan gøres via link nederst i nyhedsbrevet. Læs Favrskov Forsynings privatlivspolitik.