Tre affaldsbeholdere står på række i skjul langs hæk

Status: Vi kører igen på normal drift

23. januar 2024

Vores renovatør kører igen på normal drift og tømmer beholdere efter planlagte ruter.

Skraldemændene arbejder ligeledes hårdt for at indhente de manglende tømninger, som de seneste ugers vintervejr førte med sig. Vi kører med ekstra mandskab og frem til kl. 20 i hverdage, og det går bestemt den rigtige vej.

Husk den gode tone

Vi får mange henvendelser på grund af manglende tømning. Og vi har fuld forståelse for, at man kan blive frustreret og sur, når man ikke får hentet sit affald. Vi oplever desværre, at denne vrede bliver vendt mod medarbejdere i Favrskov Forsyning, skraldemænd ude på ruterne, på Facebook og særligt i kundeservice. Derfor opfordrer vi til at holde en god tone og opførsel – uanset hvor du møder os. På forhånd tak.

Har du ekstra affald?

Hvis det kniber med pladsen i beholderne, kan du lægge det ekstra affald - svarende til din almindelige mængde husholdningsaffald - i klare sække, og stille dem ved siden at din beholder. Så tager skraldemanden også det ekstra affald med, når han kommer og tømmer. Husk at affaldet skal være sorteret.

OBS: Glas og flasker medtages ikke i klare sække. Aflever det i stedet på genbrugspladsen. 

Du kan også aflevere dit affald på genbrugspladsen - også restaffald og madaffald i en midlertidig periode. Alle genbrugspladser holder åbnet med almindelige åbningstider.

Til nyhedsoversigten
Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA og Google Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder .

Jeg giver hermed samtykke til, at Favrskov Forsyning A/S må sende mig elektroniske nyhedsbreve. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at afmelde nyhedsbrevet. Dette kan gøres via link nederst i nyhedsbrevet. Læs Favrskov Forsynings privatlivspolitik.