Løbende vedligehold
Lidt over halvdelen af danskerne har en tørretumbler i hjemmet. Det er forståeligt, for den gør det nemt at tørre både tøj, sengetøj og håndklæder.
Heldigvis kræver tumbleren kun begrænset vedligeholdelse, men husk at tømme filtre og kondenstank efter hvert brug. Med årshjulet får du automatisk besked to gange om året, når det er tid til en ekstra rengøring.
Nyere tumblere opsamler vandet i en kondenstank, mens mange ældre modeller leder fugten ud gennem en aftrækskanal. Nyere maskiner er ofte meget energibesparende, og det er ikke længere muligt at købe tumblere med aftræk.