Grafisk tegning af gul bil med trailer, der kører ind på genbrugsplads med bom ved indkørsel

Snart kan du benytte genbrugspladsen i Hammel uden for normal åbningstid

23. august 2021

Fra den 1. september er det muligt at benytte genbrugspladsen i en selvbetjent åbningstid, hvor der ikke er vejledere til stede. Ordningen kræver tilmelding, og allerede nu kan både privatpersoner og erhvervskunder tilmelde sig her på vores hjemmeside: Link til tilmelding.

Det har fra brugernes side været et stort ønske at kunne benytte pladsen i en udvidet åbningstid. Vi har lyttet til ønskerne og er nu klar med en løsning, der imødekommer kundernes behov. 

 

Tilmelding kræver sorteringstest

I forbindelse med tilmeldingen til den selvbetjente åbningstid, bliver kunderne præsenteret for en række spørgsmål vedrørende sortering og retningslinjer på genbrugspladen.

- Vi vil gerne sikre at brugerne har styr på, hvordan deres affald skal sorteres og afleveres på pladsen i den selvbetjente åbningstid. Og at de kender de gældende regler. Derfor kræver vi, at de består en ’regel- og sorteringstest’ i forbindelse med tilmeldingen, pointerer Jens Drivsholm, driftschef i Favrskov Forsyning.

Ved tilmelding skal der knyttes kontaktoplysninger samt køretøjets nummerplade til adgangssystemet.

 

Sådan fungerer det på pladsen

Når testen er bestået, er der adgang til genbrugspladsen i tidsrummet kl. 07.00-20.00 i hverdage samt 07.00-18.00 i weekender.

Ved ankomst til pladsen aflæses nummerpladen, og porten går op. Det er nu muligt at aflevere sit affald i de rigtige containere.

Det er dog ikke muligt at aflevere miljøfarligt affald og batterier, benytte containeren ”Til nedgravning” eller gå på genbrugsjagt i GI' og TA’ uden for den bemandede åbningstid.

Ønsker man vejledning, er der personale på pladsen fra kl.12-18 i hverdage og kl. 9-15 i weekender.

 

Forsøgsperiode

Ordningen med selvbetjent åbningstid på Hammel Genbrugsplads vil frem til sommeren 2022 køre som en forsøgsperiode, hvor vi kan teste ordningen i praksis. Det betyder, at der i perioden kan ske ændringer og justeringer undervejs. Der vil blive informeret om eventuelle ændringer på vores hjemmeside såvel som på Hammel Genbrugsplads.

 

Overvågning og fratagelse

Genbrugspladsen bliver overvåget med videoovervågning. Det betyder, at vi har mulighed for registrere, hvis en kunde bevist har sorteret forkert, har stjålet affald eller udført hærværk på pladsen. Sker det, kan vi fratage brugeren retten til at benytte pladsen udenfor den bemandede åbningstid.

- Vi ved, at langt de fleste brugere på vores pladser er gode til at sortere deres affald og sagtens kan overholde vores retningslinjer. Men efter adskillige tilfælde på Hvorslev Genbrugsplads med grove fejlsorteringer, affald der er smidt på jorden samt tyveri, er det en god løsning med øget overvågning, registrering af kunder og muligheden for at udelukke enkelte brugere, så de ikke ødelægger det for alle andre, siger Jens Drivsholm.

I forbindelse med åbningsugen, står vi klar til at hjælpe med tilmeldingen. Se mere under fakta nedenfor.

 

Fakta:

 

Grafisk tegning af gul bil med trailer, der kører ind på genbrugsplads med bom ved indkørsel

Til nyhedsoversigten
Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA og Google Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder .

Jeg giver hermed samtykke til, at Favrskov Forsyning A/S må sende mig elektroniske nyhedsbreve. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at afmelde nyhedsbrevet. Dette kan gøres via link nederst i nyhedsbrevet. Læs Favrskov Forsynings privatlivspolitik.