Selvbetjening

Skybrud i Favrskov

10. september 2018

Der kom meget store mængder regn i fredags, og vores regnmålere, som vi har installeret på flere renseanlæg i kommunen, har været på hårdt arbejde.

På Ulstrup Renseanlæg registrerede vores måler hele 65 millimeter (mm) regn, mens vi på Voldum Renseanlæg registrerede 21 mm regn i samme periode. Der har dermed været tale om ret store lokale forskelle.

I nedenstående skema kan du se den samlede registrerede nedbør på renseanlæggene fredag den 7. september 2018.

Nedbøren på 30 min. er også opgjort i skemaet. Denne varierer mellem 3 mm og 18 mm. Ifølge DMI er der tale om skybrud, når der falder 15 mm regn eller derover på 30 minutter.

Favrskov Forsynings regnmålere er ikke officielle målere, og de målte nedbørsværdier skal derfor tages med et vist forbehold. Men det ser umiddelbart ud til, at der på Hammel og Ulstrup Renseanlæg er faldet så meget regn, at det kan defineres som skybrud.

På Hinnerup Renseanlæg målte vi 4 mm regn, hvilket ikke svarer til det oplevede. Dataene herfra er således ikke medtaget i nedenstående.

Til nyhedsoversigten