Toppen af et affaldsstativ af jern

Skal der moms på afhentning af dagrenovation?

24. august 2021

Landskatteretten slog i efteråret 2020 fast, at kommuner og kommunalt ejede forsyningsselskaber ikke skal lægge moms på regningen til private husstande og grundejerforeninger for afhentning af dagrenovation. Skattestyrelsen har ikke anket sagen og afgørelsen ligger dermed fast.

Men hvad kommer det til at betyde for Favrskov Forsyning, og for dig som kunde hos os?

Afventer udmelding fra Skat

På din seneste regning fra Favrskov Forsyning kan du se, at der stadig bliver opkrævet moms på dagrenovation. Men er det så ikke i strid med lovgivningen?

Afgørelsen fra Landsskatteretten gælder kun den konkrete sag. Den har ikke retsvirkning for alle andre kommuner. Så nu er det op til Skattestyrelsen at vurdere retsgrundlaget i afgørelsen, samt hvad den kommer til at betyde for alle os andre. Det venter vi på.

Har afgørelsen betydning for taksten?

Det er for tidligt at sige noget klart om de økonomiske konsekvenser af afgørelsen, da vi stadig afventer Skattestyrelsens vurdering.

Men det må forventes at medføre en mindre besparelse pr. husstand for håndteringen af husholdningsaffald og vi håber derfor at kunne sætte prisen ned. Vi er naturligvis kun interesseret i at afregne rigtig og vi håber, at vi snart kan melde noget mere konkret ud.

Link til afgørelsen hos Landsskatteretten

Til nyhedsoversigten
Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA og Google Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder .

Jeg giver hermed samtykke til, at Favrskov Forsyning A/S må sende mig elektroniske nyhedsbreve. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at afmelde nyhedsbrevet. Dette kan gøres via link nederst i nyhedsbrevet. Læs Favrskov Forsynings privatlivspolitik.