Luftfoto af maskiner og arbejdsfolk der udfører kloakarbejde

Online informationsmøde om Vandpartner 2.0

01. oktober 2020

Onsdag d. 7. oktober 2020 inviteres alle interesserede entreprenører, leverandører og rådgivere til online informationsmøde omkring Vandpartner 2.0.

Favrskov Spildevand og Aarhus Vand gennemfører i løbet af 2020 og 2021 udbud af 6-årige ramme- og partneringaftaler på teknisk rådgivning og entreprenørarbejde inden for fornyelse, nyanlæg og drift af vand- og spildevandssystemer.

Samlet set er der tale om 18 rammeaftaler som omfatter opgravningsarbejder, foringsarbejder, TV-inspektion, udførelse af pumpestationer, oprensning af regnvandsbassiner, driftsopgaver samt rådgivning inden for planlægning, projektering samt data og opmåling.
Alle rammeaftaler skal træde i kraft den 1. januar 2022.

Corona update: Mødet afholdes online

Aarhus Vand og Favrskov Spildevand, har med udgangspunkt i Corona situationen, besluttet at informationsmødet ikke kan afholdes fysisk, i det omfang som er ønskeligt d. 7. oktober 2020.

Derfor er det besluttet at mødet kun afholdes online, via invitationslink som udsendes til de registrerede deltagere, tirsdag d. 6. oktober – mødet vil starte den 7. oktober kl. 10.00, og vil kun kunne ses live – det vil ikke efterfølgende være tilgængeligt som video.

Powerpoint præsentation fra mødet, samt Vandpartner 2.0 konceptbeskrivelse, vil blive udsendt til deltagerne, umiddelbart efter mødet er afholdt.

Program for dagen

10.00 – 10.15: Velkomst v. Lone Bejder, Favrskov Spildevand og Karina Topp, Aarhus Vand
10.15 – 10.35: Præsentation af konceptet for Favrskov Forsyning v. Lone Bejder
10.35 – 11.15: Præsentation af konceptet for Aarhus Vand v. Peter Hjortdal og Karina Topp
11.15 – 11.30: Udbudstidsplan og kontaktpersoner ved Bygherrerådgiver Louise Hougaard, MOE A/S
11.30 – 12.00: Spørgsmål

Tilmelding

Tilmeld dig til infomødet her - senest d. 2. oktober 2020 kl. 12.00
Grundet COVID-19 situationen kan det blive nødvendigt at indføre en deltagerbegrænsning per firma, og i så fald vil dette blive oplyst umiddelbart efter tilmeldingsfristens udløb.

Alle deltagere som har tilmeldt sig til deltagelse i det fysiske møde vil automatisk blive overført til onlinemødet, og få tilsendt link til deltagelse.

For spørgsmål omkring informationsmødet kontakt:
Bygherrerådgiver Jasper Nielsen, MOE A/S: jnie@moe.dk

 

Vandpartners logo

Til nyhedsoversigten
Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA og Google Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder .

Jeg giver hermed samtykke til, at Favrskov Forsyning A/S må sende mig elektroniske nyhedsbreve. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at afmelde nyhedsbrevet. Dette kan gøres via link nederst i nyhedsbrevet. Læs Favrskov Forsynings privatlivspolitik.