REFERAT: BESTYRELSESMØDE FAVRSKOV SPILDEVAND A/S - 24.06.22

Mødelokale 1, administrationsbygningen i Hinnerup

Indholdsfortegnelse

  1. Strategi 2024                                                                                                                 
  2. Status forretningsudviklingsplan                                                                                   
  3. Forretningsudviklingsplan 2023                                                                                    
  4. Kommunikation fra bestyrelsen                                                                                    
  5. Digitalt underskriftsark                                                                                                  

Tidl. politisk behandling         Strategi godkendt den 10. september 2020

Forventet sagsgang              Bestyrelsesmøde den 24. juni 2022

Lovgrundlag                         Forretningsorden for bestyrelsen

SAGENS INDHOLD

Bestyrelsen skal i denne sag evaluere og drøfte arbejdet med strategi 2024 gennem oplæg fra administrationen.

Bestyrelsen skal evaluerer strategien ved at følge fremdriften gennem de strategiske målsætninger og de besluttede indsatser.

Ambitionen for strategi 2024 er:

At bidrage til en bæredygtig fremtid, ved at blive en bæredygtig   forsyning

Men vi er bevidste om, at vi kun opfylder vores ambition gennem samarbejder. Vi skal vise vejen, men vi skal også gøre det sammen med vores kunder, partnere og øvrige interessenter.

Dermed målretter vi arbejdet med strategi 2024 til vores langsigtede strategiske vision, om at vise vejen og skabe resultater gennem samarbejde, og vi kommer til at indfri ambitionen med afsæt i vores værdier: Troværdighed, åbenhed og anerkendelse.

For at Favrskov Forsyning når strategiens ambition, er der identificeret tre fokusområder, som sikrer, at vores indsatser bringer os frem til at være en bæredygtig forsyning:

  • Fokusområde # 1: Sikre bæredygtig håndtering af spildevand og affald gennem RESSOURCEANVENDELSE
  • Fokusområde # 2: Fra videndeling til VIDENSUDVIKLING, hvor kundernes behov er i centrum for vores udvikling
  • Fokusområde # 3 VI VISER MOD ved at udføre prøvehandlinger, for at blive en bæredygtig forsyning

Strategi 2024 samt indsatser under de tre fokusområder er vedhæftet som bilag.

VURDERING

Bæredygtig slamhåndtering og bæredygtig håndtering af spildevand

En del af strategi 2024 er at finde nye metoder til anvendelse af bæredygtig slam. Hadsten renseanlæg er på nuværende tidspunkt over grænseværdierne for de 4 grænseværdier i spildevandsslam. Hertil er slambede i Hadsten, ligeledes ramt af en overskridelse af de 4 PFAS.

Der er begyndt at komme nye slamhåndteringsmuligheder i prøveprojekter, hvoraf bestyrelsen bliver introduceret for en ny teknologi på bestyrelsesmødet. Herunder ser vi på de fremtidige muligheder for deltagelse i fondsprojekter – både i forhold til fremtidige slamhåndteringsmuligheder og overordnet set i forhold til mulige løsninger for en fremtidig bæredygtig håndtering af spildevand i Favrskov Kommune.

Biodiversitetsplan

Der er udarbejdet en biodiversitetsplan, som er bilag til sagen. Planen er lavet i overensstemmelse med Favrskov Kommunes biodiversitetsplan fra 2020. I kommunens plan er der udpeget knap 40 arter, som kaldes for Favrskovarterne. Flere af de tiltag som er foreslået i vores plan, går konkret ind og forbedrer forholdene for disse arter.

Planen består af et baggrundsnotat med en fyldestgørende og grundig forklaring af alle de tiltag som kan laves på vores arealer. Dernæst følger mindre elementbeskrivelser, som skal bruges i hverdagen. Disse går ind og udpeger de tiltag som passer til det enkelte anlæg, der skal laves.

Tiltagene spænder bredt fra frøblandinger til træsorter, og kommer både med store og mindre tiltag som kan gøre en forskel for diversiteten. 

Alle tiltagene skal tilpasses til det område hvor projektet skal udføres - er det midt i byen eller ude på landet – og tilpasses i det omkringliggende landskab. Der arbejdes med at bruge de materialer, der er i området - såsom sten og træer. 

Næste skridt er få planen testet af. Opstarten bliver de nye bassiner som skal laves i den nærmeste fremtid (Gerning, Laurbjerg og Svenstrup). Ved udførelse af disse projekter kommer der erfaring med anlægs- og driftsomkostninger ved biodiversitets-tiltagene. Det forventes, at der anlægsmæssigt kan være nogle ekstra udgifter, da der skal laves mere jordbearbejdning. Også på drift-siden kan der komme forøgede udgifter, da der fremover skal laves en mere skånsom klipning, og opsamling af det afklippede. Mens der andre steder skal foretages mindre pleje af arealerne, nå de er vokset til. Evt. øgede omkostninger til anlæg, vil afholdes over sanerings- og byggemodningsprojekter. 

Planen vil desuden anvendes ved de årlige bassinrenoveringsprojekter.

Et målepunkt i forhold til biodiversitet er, at der skal udlægges 3,6 ha til at fremme biodiversitet. Det undersøges, om der findes officielle målemetoder, som kan anvendes til at vise, om der fremkommer en øget biodiversitet i arealerne, der omlægges.

Biodiversitetsplanen er vedhæftet i udkast og eksempler på xxx er vedhæftet i bilag.

Strategiske mål og verdensmål

I strategien for 2024 er der udvalgt nogle Verdensmål med særligt fokus i strategiperioden:

  • 9: Industri, innovation og infrastruktur
  • 12: Ansvarligt forbrug og produktion
  • 17: Partnerskaber for handling

Derudover er der fire verdensmål, som er en del af kerneopgaverne i Favrskov Forsyning: 6, 11, 13, 14.

For at have et overblik over opfølgning på strategiske mål og bidrag til verdensmålene, er der udarbejdet et skema over strategiske mål, koblet til Verdensmål og målepunkter. Dette er blevet lavet med medarbejderinddragelse på en Verdensmålsworkshop.

Målopfølgningen skal bruges internt til at følge op på målsætninger, men er også et vigtigt redskab internt og eksternt i forhold til at kommunikere resultater og arbejdet med bæredygtighed.

Bestyrelsen vil på bestyrelsesmødet blive introduceret til målemetoder for de strategiske mål og koblingen til de udvalgte verdensmål.

Forslag til ændringer i mål, indsatser og økonomi for strategi 2024

Vi gennemgår ligeledes på dagen forslag til ændring i mål, indsatser og økonomi for strategi 2024.

 

INDSTILLING

Direktøren indstiller til bestyrelsen:

  1. at sagen tages til efterretning.

BESLUTNING

godkendt

Bilag

  1. Strategi 2024 (207732)
  2. Vidensudvikling - alle indsatser (219289)
  3. Ressourceanvendelse 2022 - alle indsatser (2576598)
  4. Vis mod - alle indsatser (211227)
  5. Baggrundsnotat for biodiversitet Favrskov Forsyning (2694860)
  6. 01 Elementbeskrivelse - Regnvandsbassin (2610966)
  7. 06 Elementbeskrivelse - Græsflade (2610972)

Tidl. politisk behandling         Strategi godkendt den 10. september 2020. Forretningsudviklingsplan 2022 godkendt den 25. august 2021.

Forventet sagsgang              Bestyrelsesmøde den 24. juni 2022

Lovgrundlag                         Forretningsorden for bestyrelsen

SAGENS INDHOLD

Bestyrelsen skal orienteres om status, og godkende ændringer til forretningsudviklingsplan 2022.

Forretningsudviklingsplan 2022 fastlægger de indsatser og aktiviteter, der skal gennemføres i 2022, for at vi kommer i mål med ambitionen om en bæredygtig forsyning.

Staus og fremdrift på de enkelte indsatser fremgår af bilag. Forretningsudviklingsplan 2022 er ligeledes vedhæftet som bilag til sagen.

Ambitionen for strategi 2024 er:

At bidrage til en bæredygtig fremtid, ved at blive en bæredygtig   forsyning

VURDERING

Der er få indsatser, der færdiggøres ind i 2022, og derfor har et revideret udførselstidspunkt fra 2021 til 2022. Det fremgår i bilag om status på forretningsudviklingsplan 2022.

Samlet vurderes det ikke, at forskydningen i aktiviteter får indvirkning på gennemførelsen af de yderligere tiltag i strategi 2024.

INDSTILLING

Direktøren indstiller til bestyrelsen

  1. At ændringerne til forretningsudviklingsplan 2022 godkendes

BESLUTNING

godkendt

Bilag

Status Forretningsudviklingsplan 2022 - juni 2022 (2724056)

Tidl. politisk behandling         Strategi godkendt den 10. september 2020

Forventet sagsgang              Bestyrelsesmøde den 24. juni 2022

Lovgrundlag                         Forretningsorden for bestyrelsen

 

SAGENS INDHOLD

Bestyrelsen skal godkende en forretningsudviklingsplan for 2023, som er en del af Strategi 2024.

Strategi 2024 er udarbejdet i overensstemmelse med den gældende ejerstrategi, der blev fastlagt i 2020.  Det overordnede mål for ejerstrategien er at sikre en bæredygtig håndtering af spildevand og affald i Favrskov Kommune, der tager hensyn til nuværende og fremtidige generationer og har fokus på miljø, sundhed og økonomisk ansvarlighed.

Ambitionen for strategi 2024 er:

At bidrage til en bæredygtig fremtid, ved at blive en bæredygtig forsyning

Men vi er bevidste om, at vi kun opfylder vores ambition gennem samarbejder. Vi skal vise vejen, men vi skal også gøre det sammen med vores kunder, partnere og øvrige interessenter.

Dermed målretter vi arbejdet med strategi 2024 til vores langsigtede strategiske vision, om at vise vejen og skabe resultater gennem samarbejde, og vi kommer til at indfri ambitionen med afsæt i vores værdier: Troværdighed, åbenhed og anerkendelse.

For at Favrskov Forsyning når strategiens ambition, er der identificeret tre fokusområder, som sikrer, at vores indsatser bringer os frem til at være en bæredygtig forsyning:

  • Fokusområde # 1: Sikre bæredygtig håndtering af spildevand og affald gennem RESSOURCEANVENDELSE
  • Fokusområde # 2: Fra videndeling til VIDENSUDVIKLING, hvor kundernes behov er i centrum for vores udvikling
  • Fokusområde # 3 VI VISER MOD ved at udføre prøvehandlinger, for at blive en bæredygtig forsyning

Forretningsudviklingsplan 2023 fastlægger de indsatser og aktiviteter, der skal gennemføres i 2023, for at vi kommer i mål med ambitionen om en bæredygtig forsyning.

En oversigt over sammenhæng mellem ejerstrategi, forretningsstrategi 2024 og de enkelte indsatser fremgår af bilag.

Derudover er forretningsudviklingsplan 2023 ligeledes vedlagt som bilag. 

VURDERING

Forretningsudviklingsplan 2023 indeholder handlingsplaner og økonomioverslag for alle indsatser. Derudover er der specificeret delaktiviteter, der skal gennemføres under hver indsats i 2023. Forretningsudviklingsplan 2023 skal gennemføres som et led i strategi 2024.

De prioriterede indsatser, som selskabet skal i mål med i 2023 er markeret med grøn og er følgende: Overblik over udledninger, Formidling til affaldskunder, bæredygtighedspolitik, risikoanalyse og regnvandshåndtering af Hadsten.

ØKONOMI

Økonomien for forretningsudviklingsplan 2023 fordeler sig med følgende økonomi i hvert selskab.

Tabel med økonomi for forretningsudviklingsplan 2023

56 % af driftsomkostninger og investeringer er finansieret ved omprioritering/besparelser/funding.

INDDRAGELSE

Organisationen har været inddraget og involveret i udpegning og fastlæggelse af indsatser og aktiviteter gennem flere strategiworkshops, hvor de har givet strategi 2024 en faglig dybde.

INDSTILLING

Direktøren indstiller til bestyrelsen

  1. At forretningsudviklingsplan for 2023 godkendes

BESLUTNING

godkendt

Bilag

Forretningsudviklingsplan 2023 (2640336)

Tidl. politisk behandling        

Forventet sagsgang              Bestyrelsesmøde 24. juni 2022

Lovgrundlag   

Der refereres ikke fra dette punkt.

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA og Google Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder .

Jeg giver hermed samtykke til, at Favrskov Forsyning A/S må sende mig elektroniske nyhedsbreve. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at afmelde nyhedsbrevet. Dette kan gøres via link nederst i nyhedsbrevet. Læs Favrskov Forsynings privatlivspolitik.