Selvbetjening
vej mudder

Meget regn giver udfordringer for skraldebilen

18. februar 2020

De store mængder regn, der er kommet den seneste tid, skaber store udfordringer for skraldebilerne.

Ujævne grusveje, oversvømmelser og meget bløde markveje kan gøre arbejdet svært for skraldemændene. Det medfører nemlig en stor risiko for, at skraldebilen synker ned i køreunderlaget og sidder fast. Men også risiko for, at skraldebilen ødelægger veje, indkørsler og gårdspladser, når de skal køre og vende bilen.

Som regel er det ingen problem at køre i en almindelig bil på de bløde, ujævne veje. Situationen er dog ofte helt anderledes i en stor og tung skraldebil, og vi har oplevet flere gange i løbet af vinteren, at skraldebilen skulle trækkes fri.

Din hjælp er vigtig

Skraldemændene gør altid deres bedste for at hente affald til tiden. Men din hjælp er vigtig, for at undgå, at skraldebilen kører fast på din gårdsplads eller på vejen ned til din ejendom. Du har ansvaret for, at tilkørselsvejen er udført med solid befæstelse og er i god vedligeholdt stand, således at der på alle årstider og uanset vejrliget kan køres frem til din ejendom uden problemer – også med en tung lastbil.

Hvis der er kommet så meget nedbør, at tilkørselsvejen ikke opfylder kravene, skal du stille din affaldssæk eller din beholder frem til offentlig vej, den dag vi henter affaldet, hvis du vil være sikker på at den bliver tømt.

Kontakt os på tlf. 89 64 50 00 eller affald@favrskovforsyning.dk, hvis du har spørgsmål til adgangs- og tilkørselsforholdene til din ejendom.

Til nyhedsoversigten

Jeg giver hermed samtykke til, at Favrskov Forsyning A/S må sende mig elektroniske nyhedsbreve. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at afmelde nyhedsbrevet. Dette kan gøres via link nederst i nyhedsbrevet. Læs Favrskov Forsynings privatlivspolitik.