Mand på genbrugsplads peger på tekst

Kom til idéværksted om ny genbrugsplads

Nu får du en helt ny genbrugsplads i Hammel! I 2020 går vi i gang med ny indretning og nytænkning, og vi vil skabe en genbrugsplads med plads til endnu bedre sortering og aktiviteter – så vi kan blive endnu bedre til at genbruge.

Derfor vil vi gerne invitere dig til idéværksted på den nye grund i Hammel.

Hvordan indretter vi pladsen bedst? Hvordan skal den se ud? Hvilken farve skal den være? Hvad skal vi gøre med ”småt brændbart”? Og kan en genbrugsplads bruges til mere end affald og genbrug?

Her er dine input vigtige for os. Du behøver ikke være en sorteringsnørd, affaldsekspert eller superbruger på Hammel genbrugsplads. Bare du har lyst til at tænke videre sammen med os.

Vi guider og byder på inspirationsoplæg og sandwich undervejs.

Kom til idéværksted om Hammels nye genbrugsplads

Tirsdag 18. februar kl. 17:30 – 19:30

Sted: Italiensvej 3, Hammel

Tilmelding senest den 12. februar til Mette Raaschou på: metra@favrskovforsyning.dk eller tlf. 89 64 50 33.

Den nye plads i Hammel er en del af en større renovering af alle fire genbrugspladser i Favrskov.

Vil du mere?

Hvis du slet ikke kan få nok, kan du også melde dig til vores brugerpanel om Hammel genbrugsplads.

Brugerpanelet mødes og giver input til den nye plads til 3-6 møder i løbet af 2020-2021, og får en vigtig rolle i at udvikle genbrugspladser, der bliver så gode som vi kan forestille os.

Kontakt Mette Raaschou, hvis du vil høre mere: metra@favrskovforsyning.dk

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA og Google Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder .

Jeg giver hermed samtykke til, at Favrskov Forsyning A/S må sende mig elektroniske nyhedsbreve. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at afmelde nyhedsbrevet. Dette kan gøres via link nederst i nyhedsbrevet. Læs Favrskov Forsynings privatlivspolitik.