Fedtet skal ikke i afløbet
22. december 2018
Vi er mange, der glæder os til at sætte tænderne i andestegen eller flæskestegen. Men når julemaden er stegt, må du ikke hælde det overskydende fedt direkte i afløbet.
Fedt størkner og sætter sig som fedtaflejringer på den indvendige side af kloakrøret. Det danner propper og tilstopper afløbet.
Læg i stedet fedtet i skraldespanden - eventuelt i en mælkekarton - eller genbrug det til senere madlavning.