Haveaffald er ikke dagrenovation
25. marts 2020
Det er selvfølgelig træls, at genbrugspladsen er lukket. Og vi ved godt, at mange bruger den ufrivillige isolation til at gå i krig med havens ukrudt.
Men haveaffald skal IKKE afleveres som dagrenovation. Det er ikke husholdningsaffald der skal brændes, da det kan genanvendes. Og ofte overstiger sække med jord, græs og andet haveaffald den tilladte vægt. Skraldemanden kan derfor afvise tømning af sække og beholdere med haveaffald.
Pak i stedet dit haveaffald i klare sække og aflever dem på genbrugspladsen, når den er åben igen. Eller kompostér det i din have.