Selvbetjening

Favrskov Forsyning udvider åbningstiden for erhvervskunder

19. marts 2020

Fra mandag den 23. marts udvider Favrskov Forsyning åbningstiden til kl. 9-17 på Hadsten Genbrugsplads for erhvervskunder, så det bliver lettere for virksomheder at komme af med deres affald i corona-krisen.

Siden corona-krisen for alvor brød ud, har genbrugspladsen i Hadsten været eneste åbne plads i Favrskov – og kun med adgang for erhvervskunder. Nu udvider vi åbningstiden, for at tilgodese især de små virksomheder.

- Vi udvider åbningstiden på genbrugspladsen for at være fleksible over for erhvervslivet. Samtidig vil vi gerne understøtte, at også de små virksomheder og håndværkere i bedst muligt omfang kan holde forretningerne åbne. Det kan vi blandt andet gøre ved at hjælpe dem af med deres affald, fortæller Lone Bejder, udviklingschef i Favrskov Forsyning.

Max 8 kunder på pladsen

Det er en klar anbefaling, at vi skal holde afstand til hinanden, hvis vi skal undgå spredning af coronavirussen. Derfor oplyser vi nu, at der højst må være otte kunder ad gangen på genbrugspladsen i Hadsten.

- Vi følger naturligvis myndighedernes anbefalinger om, at vi skal holde god afstand til hinanden. Derfor lukker vi kun otte kunder ind på pladsen ad gangen. Ved at udvide åbningstider sikrer vi, at der kan afleveres affald over et længere tidsrum – og dermed undgå tæt trafik og kunder, der ”klumper sammen”, når de besøger pladsen, pointerer Lone Bejder.

Find mere information om corona-situationen i Favrskov Forsyning

Til nyhedsoversigten

Jeg giver hermed samtykke til, at Favrskov Forsyning A/S må sende mig elektroniske nyhedsbreve. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at afmelde nyhedsbrevet. Dette kan gøres via link nederst i nyhedsbrevet. Læs Favrskov Forsynings privatlivspolitik.