Brug toilettet med omtanke - også i corona-tiden
21. marts 2020
Vådservietter og fiber klude i vores spildevandspumper er et problem vi altid døjer med. Men vi ser ekstra meget affald i kloakken i denne corona-tid – og det udfordrer vores drift unødigt.
Det er en kritisk opgave at holde vores spildevandsrensning i drift. Men i Favrskov Forsyning er vi – som på mange andre arbejdspladser – kun dækket ind med et nødberedskab. Derfor er der ingen grund til at sætte ekstra pres på vores drift.
Det er helt forståeligt, at du skruer op for hygiejnen og derfor bruger flere klude. Men HUSK at smide dem i skraldespanden – IKKE i toilettet.
Toilettet er kun til 3 ting: tis, afføring og toiletpapir. Vådservietter, klude og andet affald skal i skraldespanden – den henter vi også.