Selvbetjening
tekstiler genbrug

Aflever dine brugte tekstiler til genbrug

19. november 2018

I stedet for at smide gamle håndklæder, slidte lagner eller hullet tøj i skraldespanden eller i ”småt brændbart”, kan du nu aflevere dine brugte tekstiler i en container på genbrugspladsen – både i Hadsten, Hammel, Hinnerup og Hvorslev.

Dermed er det ikke kun dit aflagte tøj, du kan aflevere til genbrug, men derimod alle dine brugte tekstiler.

Eksempler på tekstiler, du kan lægge i containeren:

•    Slidt tøj og beklædning
•    Klude og viskestykker
•    Lagner og sengetøj
•    Håndklæder
•    Duge 
•    Gardiner
•    Stofrester

Tekstilerne skal være tørre og rene og skal afleveres i en pose eller sæk.

Hvad sker der med affaldet?

Det hullede og slidte tøj bliver sammen med de andre tekstiler lavet til klude, malertæpper eller isolering i fx bilindustrien. Jern fra lynlåse og knapper bliver selvfølgelig også genanvendt.

Du kan stadig aflevere brugbart tøj og sko i de eksisterende tøj-containere på alle genbrugspladser i kommunen.

Til nyhedsoversigten