Toppen og bunden af affaldets hierarki

Affaldshierarkiet - hvad betyder det egentlig? Er det en what's hot and what's not i affaldets verden? Er makreldåsen mere hip end gummistøvlerne? Og er det fedt at være på toppen?

Man kan faktisk godt sige, at affaldshierarkiet er en popularitetskonkurrence. Det er nemlig en inddeling i, hvordan vi behandler de forskellige typer af affald, og en oversigt over, hvad vi gerne vil have mest og mindst af. 

På den måde er det også en retningslinje for, hvordan vi bedst skaber en mere bæredygtig fremtid med mindre affald og mere genanvendelse.

Hvorfor er det vigtigt? Det er det både på grund af klimaet og miljøet. Hver gang vi skal producere nyt eller genanvende, skal vi udvinde materialer og ressourcer fra jorden eller omforme de eksisterende. Det kræver energi og CO2. Med affaldshierarkiet kan vi få et overblik over, hvad der er bedst for klimaet og miljøet.

Mere sortering på genbrugspladserne, i genbrugsbeholderen derhjemme og stadig mere fokus på sortering generelt – det er alt sammen initiativer vi sætter i gang, så dit affald kan komme så langt op i affaldshierarkiet som muligt.

Brug affaldshierarkiet i hverdagen

Du kan bruge affaldshierarkiet som en guideline i din egen hverdag, så du kan hjælpe med at skabe en mere bæredygtig fremtid for vores affald. Tommelfingerreglen er: Mest fra toppen og mindst fra bunden.

Forebyg og genbrug

Når du forebygger, skaber du ikke affald. Det kan du for eksempel gøre ved at sige ”nej tak” til reklamer eller ved at vælge drikkedunken frem for engangsflasken og stofposen frem for plastikposen. For når du genbruger drikkedunken og posen, skaber du ikke noget affald.

En anden måde at forebygge affald, er når du køber et ”nyt” møbel i genbrugsbutikken, eller selv donerer dit gode tøj til genbrug, i stedet for at aflevere det som affald på genbrugspladsen. Samtidig sparer du kloden for produktionen af nye ting, fordi genbrugsproduktet allerede er lavet. Det samme gælder selvfølgelig, når du reparerer dine ting, i stedet for at smide dem ud.

Genanvendelse

Genanvendelse er det, vi er rigtig gode til på genbrugspladsen og i den grønne genbrugsbeholder. Når vi genanvender, bliver materialerne skilt ad eller neddelt og brugt til nye formål.  Det er for eksempel, når sodavandsdåserne bliver til nye dåser. Eller når din gamle træreol bliver fræset op og presset sammen til nye spånplader og genanvendt i produktionen af nye møbler.

Nogle materialer er bedre at genanvende end andre. Eksempelvis er noget elektronik meget svært at skille ad. Derfor skal du helst beholde det (eller reparere) så længe, det er muligt. Hvorimod ting som glas og dåser er simpelt at genanvende, og næsten kan genanvendes 100%.

Forbrænding og nyttiggørelse

Det er nok ikke overraskende, hvad der sker med ”småt brændbart” og ”stort brændbart” fra genbrugspladsen. Det bliver brændt. Og det samme med dit affald fra dagrenovationen. Det køres til et forbrændingsanlæg, hvor det også gør nytte – nemlig som fjernvarme.

Men forbrænding er endestationen, og vi har kun røg, CO2 og en lille bunke slagger (rester) tilbage, når affaldet er brændt. Det betyder også, at de vigtige ressourcer og materialer i affaldet går tabt, når de bliver brændt.

I foråret 2019 undersøgte vi, hvad der ender i skraldespanden hjemme i husholdningerne. Vi kunne blandt andet se, at 68% af plastemballagen desværre havner i skraldespanden til dagrenovation. Det er en skam, da det selvfølgelig kunne genanvendes til nye plastprodukter, og vi dermed kunne undgå at hente ny olie op til produktion af ny plastik.

Så inden du smider noget ud i brændbart eller skraldespanden, kan du overveje, om det kan komme længere op i affaldshierarkiet. Kan det genanvendes? Eller måske endda genbruges direkte af andre, der kan få gavn af de ting, du ikke længere selv kan bruge?

Deponi

Der er faktisk nogle ting, som hverken kan genanvendes eller brændes. Det er de ting, der lander på deponiet. Det man tidligere kaldte ”lossepladsen”. Det er det affald vi helst skal have allermindst af, fordi vi ikke har andre løsninger, end at ligge det i store bunker på deponiet.

Når ting skal på deponi, skyldes det, at vi ikke har en god løsning for genanvendelse, og at brænde materialet heller ikke er en mulighed. Ofte fordi der er giftige og miljøskadelige stoffer i materialet, som for eksempel i asbestplader.

I Favrskov bliver ting som asbest kørt til deponiet i Glatved, hvor vi opbevarer affaldet i store huller i jorden. Hullerne er beskyttet af en membran, der forhindrer giftige stoffer fra affaldet i at sive ud. Det bliver omhyggeligt registreret, hvor de forskellige materialer ligger. For hvem ved -  måske finder vi engang i fremtiden en løsning på, hvordan vi kan genanvende materialet. Derfor er vigtigt, at vi kan finde frem til den rette bunke igen.