Selvbetjening
Hvide og gule vilde blomster i have

Udnyt haveaffaldet i din egen have

Forårsblomsterne pibler frem, træerne skyder og græsset gror. Det er forår og lysten til at komme i haven melder sig – og samtidig er du måske i ufrivillig isolation på grund af corona-situationen og har derfor masser af tid til at lufte de grønne fingre.

Men i den her tid med Covid-19 er genbrugspladserne jo lukket. Så hvad gør du med dit haveaffald?

Faktisk findes der nogle løsninger, som kan spare dine fremtidige køreture på genbrugspladsen og samtidig give dig en mere levende have.

Det har vi talt med Mia Stochholm om. Hun har nemlig ikke kørt haveaffald på genbrugspladsen i de 11 år hun har boet i sit hus, og hun har gode tips til, hvad du kan gøre med det ”affald”, du har i haven.

 

Dame bygger et kvashegn i have

 

Næringen i haven

Mia, 45, bor i Tinning med sin familie. Egentlig ligger huset på en 10.000 m2 stor grund, men selve haven er kun lidt større end ved et almindeligt parcelhus, ca. 1000 m2. Og haven er et lille paradis for både planter, dyr og mennesker:

”Jeg har et princip om, at intet organisk forlader min have. Ikke på den måde, at jeg har skrevet det ned, men jeg har bare aldrig skænket det en tanke, at man kunne køre det væk. Man kan jo ikke kalde det affald, det er jo en kæmpe ressource. Hvis du fjerner det fra naturen, så dør træerne og planterne jo. Det er at bryde en cyklus og det er jo unødvendigt.”

Blade, kviste og græs er en del af den naturlige cyklus og den naturlige kompost i jorden. Når du fjerner det fra haven, bliver du nødt til at tilføje ny næring, hvilket du blandt andet kan gøre med gødning eller ved at hente ny kompost.

Men hvorfor ikke beholde den næring, du i forvejen har i din have? Det gør Mia ved at beholde alt fra grene og stubbe til græsafklip i haven. For hende handler det om at finde de rigtige steder til tingene og flytte næring rundt, i stedet for at ”passe” haven:

”Det med at have bar jord mellem stauderne og rive jorden - det er en direkte invitation til ukrudt. Det giver så meget arbejde, og jorden mangler jo materiale den kan omsætte. Jeg bruger ikke tid på løvsugning og mosfjerning. Jeg bruger tid på at flytte materialerne hen, hvor jeg synes det gør mest gavn.”

 

Plads til liv

Det allervigtigste argument for Mias havevaner er dog, at vi befinder os i en krise. En biodiversitetskrise, hvor arter uddør hurtigere end vi nogensinde har set i historien.

En million dyre og plantearter er truet af udryddelse. Det betyder, at vi mister en stor del af den variation, der findes i dyre og planteverdenen - også i Danmark. Det sker fordi naturen mangler plads og variation.

Hvis du beholder havens kviste og blade inden for hækken, skaber du dermed også hjemsted og mere plads til flere forskellige arter, som du til gengæld kan få stor glæde af:

”Det er jo sjovt, for når man begynder på det her, kan man jo tænke ”det nytter jo ikke”. Men så kommer de. Gærdesmutten, Danmarks næstmindste fugl, som også er trængt, fordi der mangler kvasbunker i haverne. Så kommer den og pindsvinet for eksempel”

 

børn ligger i hængekøje i en have

 

En omstilling af havevaner

Det kan være svært at passe have på en anderledes måde end man er vant til. Og mange spørgsmål kan rejse sig: Hvordan kommer jeg i gang? Skal man ikke være haveekspert for at det lykkes? Ser det ikke grimt ud? Og hvad vil naboerne ikke tænke?

I lang tid har vi været vant til at passe vores have med målet om en nyslået græsplæne med lige kanter. Nu er det noget andet der tæller, nemlig plads til natur. Flere og flere Kommuner og initiativer lader områder være ”vilde med vilje”, og DR har blandt andet sammen med Friluftsrådet og Naturstyrelsen udnævnt 2020 til ”Naturens år”.

Men det kræver, at vaner ændres og en ny opfattelse af, hvad en ”pæn” have er. I skoven fascineres vi af træstubbe med musehuller, bænkebidere og svampe. Vi elsker den ”vilde natur”. Så hvorfor ikke flytte den magi med hjem i haven, så både voksne og børn kan opleve endnu mere liv i haven?

Mia har tre tips til, hvordan du kommer i gang med en naturrig have:

  • Start småt
    Du behøver ikke omlægge hele haven. Vælg et lille hjørne i haven, hvor du starter med at smide grønt. Eller lav en lille indhegning eller cirkler om træerne til afklip og kvas. Så er det afgrænset.
     
  • Fortæl om din have
    Det kan være svært for naboen eller familien, hvis haven pludselig ser ”rodet” ud. Fortæl hvorfor du gør det, så de kan forstå baggrunden. Sæt eventuelt et ”vild med vilje” skilt op eller inviter på havevandring.
     
  • Observer og lær
    Man skal lære nogle af planterne at kende, så man kan luge selektivt. Nogle planter kan jo sagtens få lov at blive, mens andre skal væk, så de ikke sætter frø. Se samtidig efter, om der sker noget med naturen – kommer der flere fugle, sommerfugle eller nye planter?

 

Få kompostbeholder til kampagnepris:

Gennem Favrskov Forsyning kan du købe en HUMUS-kompostbeholder til kampagnepris i et af kommunens byggemarkeder. Normalprisen er ca. 600 kr., men du kan købe den til 300 kr. Læs mere her

 

Hvad gør du så med de forskellige materialer (”affald”) fra haven?

Det kan du finde svaret på herunder:

Formålet er jo at fjerne planten. Derfor skal du lægge den et sted, hvor den ikke spirer igen: under busken, træet eller i et mørkt hjørne af haven. Her vil den lige så stille komposteres.

Toppe fra rødbeder, ukrudt uden rod og andre afklip fra grønne planter. Når der ikke er frø eller rødder, kan du sagtens lade det ligge i bedene og køkkenhaven, da de ikke spirer. Det holder samtidig på næringen og fugten i jorden.

Græsafklip kan sagtens blive liggende på plænen. Græs er næring, og hvis man lader det ligge, bliver jorden langsomt mere næringsrig og man slipper for at tilføre gødning. Langt afklip kan også lægges omkring frugttræer eller i køkkenhaven, hvor det vil give næring tilbage til jorden og holde på fugtigheden.

Hvis der er mange smukke blomster i plænen, kan du også overveje at lade områder vokse frit og få en smuk blomstereng. Bliver det meget langt, skal det dog slås med en le eller lignende, og afklippet skal fjernes.

I gamle dage brugte man visne blade til at lave pottemuld. Det bliver med tiden en god kompost. Riv fx bladene ud i staudebedene, under hunder ækken eller over jorden i køkkenhaven. Eller smid dem i kompostbeholderen, hvor det kan være et godt supplement til vådt madaffald fra husholdningen.

Lav et kvashegn. Et kvashegn har to rækker af stolper over for hinanden, hvor kvas og grene kan mases ned imellem. På den måde får du et hegn ud af kvaset. Efterhånden vil det synke og kompostere, og det er super for både pindsvin og gærdesmutten, der får et sted at bo.

Du kan starte med et lille hegn i en del af haven. Det kan måske bruges til at lave afgrænsninger og læ.

Grene kan bruges til hegnspæle, eksempelvis til et kvashegn eller brænde. Hvis du skal fælde et træ, er det også en god ide at lade en stub stå og forrådne. Det er vigtigt, at der er noget til nedbryderorganismer som insekter og svampe, så vi ikke bryder fødekæden. Og så kan sådan et gammelt træ faktisk hjælpe spætten, som mangler steder at lave bo.

En kompostbeholder kan anvendes til organisk madaffald og visne blade, græs og grønt affald. Kompostormene omdanner det til rigtig god kompost til haven, og det fylder nærmest ingenting, så du vil kunne fylde rigtig meget i.

Æbler, pærer og andre nedfaldsfrugter kan du enten lade ligge i haven og lade fuglene rydde op, eller du kan tage dem ind og gemme. Afhængig af sort kan de holde hele vinteren, hvis de ligger frit, tørt og fri for frost og mus. Solsorte kan rigtig godt lide at få smidt nogle æbler på græsplanen om vinteren.

sommerhave med vildtgroet græs

 

fasan sidder på kvashegn i have

 

Dame laver havearbejde med barn

 

Stor bunke med haveaffald overdækket af presenning

Jeg giver hermed samtykke til, at Favrskov Forsyning A/S må sende mig elektroniske nyhedsbreve. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at afmelde nyhedsbrevet. Dette kan gøres via link nederst i nyhedsbrevet. Læs Favrskov Forsynings privatlivspolitik.