Sortér dit affald før tyvene gør det
Har du styr på affaldssorteringen derhjemme? Ellers kan det være en rigtig god idé at få det. I hvert fald, hvis du vil undgå en rungende skideballe fra en svensk indbrudstyv… som i filmen herunder.
Når du sorterer dit affald til genbrug, er du med til at gøre en forskel for klimaet. Materialerne i affaldet kan bruges igen og igen til at lave nye produkter. Når affaldet ryger i restaffald og videre til forbrænding, mister vi muligheden for at genanvende de værdifulde materialer. Derfor nytter det at sortere.
Denne kampagne er lavet i et samarbejde mellem Favrskov Forsyning, Randers Kommune, AffaldVarme i Aarhus, Renosyd, Revas i Viborg Kommune, Horsens Kommune og Hedensted Kommune.
Sortér dit affald, før tyvene gør det!