Selvbetjening

Affald i kloakken var skyld i spildevand på skolesti

29. august 2019

Ikke alle vores kunder har forstået budskabet – KUN 3 ting i toilettet.

Onsdag morgen blev elever, forældre og andre passerende mødt af et ret ulækkert syn på Skolestien ved Rosenparken i Thorsø. Fiberklude, tamponer, en plastik skovl og andet affald havde dannet en prop, som fik kloakken til at løbe over og op på stien.

Derfor gentager vi budskabet om KUN 3 TING I TOILETTET – og det er: tis, afføring og toiletpapir. Vatpinde, hår, vådservietter (fiberklude), bleer, kondomer, vatrondeller, cigaretskodder, bind, tamponer og andet affald skal i skraldespanden.

Vi rykkede hurtigt ud på stedet for at tilse kloakken, rydde op og for at finde en årsag til overløbet.

- Da vi løftede dækslet af brønden og kiggede ned i kloakken, kunne vi hurtigt konstatere, at kloakken var tilstoppet., så spildevandet ikke kunne løbe igennem. Når det sker, er der stor risiko for, at spildevandet løber op til gadeplan eller tilbage folks spildevandsafløb, oplyser Lone Bejder, udviklingschef i Favrskov Forsyning og tilføjer:

- En tilstopning, som den vi har haft i Thorsø, hvor der kommer spildevand op på terræn medfører altid, at vi laver en nærmere undersøgelse af kloaknettet for at finde eventuelle fejl.

 

 

Når du skyller dit affald ud i toilettet, kan det forme sig til store klumper, der stopper kloakken – og i værste fald føre til overløb i kloakken. Derudover kan især hår, vatpinde og fiberklude sætte sig fast i pumperne på renseanlægget og forringe renseprocessen.

Læs mere: Brug toilettet med omtanke

 

Til nyhedsoversigten

Jeg giver hermed samtykke til, at Favrskov Forsyning A/S må sende mig elektroniske nyhedsbreve. Jeg kan til enhver tid tilbagekalde samtykket ved at afmelde nyhedsbrevet. Dette kan gøres via link nederst i nyhedsbrevet. Læs Favrskov Forsynings privatlivspolitik.